Mange fængselsbetjente undlader at indberette, når de bliver chikaneret på gaden eller andre steder
Når ulykken er ude og en fængselsbetjent bliver udsat for chikane, er det langt fra altid, at betjenten går videre med det.
I mange tilfælde vælger man ikke at indberette det. Det viser Fængselsforbundets undersøgelse af problemstillingen.
Faktisk svarer 74 procent af dem, som har oplevet chikane i fritiden, at de har undladt at indberette chikanen.
Når man spørger, hvorfor de ikke indberetter, er det gennemgående svar, at det alligevel ikke nytter noget.
Det bliver alligevel ikke taget alvorligt af politiet.
Respondent i Fængselsforbundets undersøgelse.
Som en skriver i undersøgelsen: ”Jeg har droppet at melde det. Der kommer ikke noget ud af det.”
En anden skriver: ”Det bliver ikke taget alvorligt af ledelsen og politiet.”
Og en tredje: ”Ledelsen er ikke klædt ordentlig på til den opgave.”
Andre peger på, at det kan få konsekvenser for dem, hvis de går videre med sagen. De frygter simpelthen repressalier.
”Man ønsker ikke at få oplyst sit navn.”
Andre peger også på, at det er for besværligt, behandlingstiderne er for lange, og konsekvenserne for voldsudøveren er for små.
”Magter ikke det bøvl, man skal igennem, for at den indsatte får 30 dages betinget,” skriver et medlem for eksempel.
Jeg har droppet at anmelde det. Det kommer der alligevel ikke noget godt ud af.
Respondent i Fængselsforbundets undersøgelse.
”Aldeles uacceptabelt”
Fagbladet har bedt Kriminalforsorgen svare på den kritik, som der kommer til udtryk i undersøgelsen.
HR-direktør Mik Grüning siger, at vold, trusler og chikane mod medarbejdere er uacceptabelt:
”Derfor har vi meget stort fokus på området og er også forsigtigt tilfredse med, at der har været et lille fald i antallet af ansatte, der oplyser, at de har været udsat for chikane. Men vi skal meget længere ned. Det vil aldrig blive accepteret, at man er i risiko for chikane, fordi man arbejder i Kriminalforsorgen.”
Han peger på, at Kriminalforsorgen har sat mange ting i værk for at højne medarbejdernes sikkerhed:
”Vi har blandt andet fjernet fulde navne på ID-kort, i Klientsystemet og ved logon på arbejdspc’er samt logoer på dele af uniformen, og i de seneste år er der udarbejdet meget materiale omkring sikkerhed i fritiden – både fysisk og online – som ligger på Kriminalforsorgens intranet. Samtidig har vi fokus på, at vores medarbejdere indberetter hændelser korrekt, og at det ledelsesmæssigt behandles ens overalt i Kriminalforsorgen.”
Mik Grüning noterer sig dog, at mange savner, at problemstillingen tages mere alvorlig: ”Vi er ikke i mål, og hvis der er en opfattelse af, at det ikke tages alvorligt, at det er for besværligt at indberette, eller der er en stigning i digital chikane, der kan være svær at bevise, skal vi undersøge det. Vi overvejer derfor aktuelt, hvordan vi kan belyse omfanget og effekten af de tiltag, der allerede er sat i værk.”
Hver fjerde har oplevet chikaneFængselsforbundets undersøgelse viser, at 25 procent af forbundets medlemmer har oplevet at blive chikaneret i fritiden af tidligere indsatte. Stort set samme andel som for fire år siden, hvor samme undersøgelse blev gennemført. Her var tallet 27 procent.
Halvdelen – 48 procent – har været udsat for verbale trusler som for eksempel tilråb på gaden. 41 procent har oplevet chikane på sociale medier, blandt andet på Facebook, Instagram og LinkedIn. 8 procent har været udsat for hærværk og 2 procent for vold.
23 procent har oplevet, at indsatte har anmodet om at få udleveret deres navn via aktindsigt. Desuden har 27 procent oplevet chikane i andre former, såsom truende adfærd i Netto, dumme kommentarer eller underlige telefonopringninger.
