To et halvt år efter åbningen er Storstrøm Fængsel stadig ikke i normal drift. Vagtplanen hænger sammen med nød og næppe som et kludetæppe af overarbejde, beordrede tjenester, elever og indstationeret personale.
Det er langt fra enestående, at man som betjent ikke kender kollegaen, når man er på vagt i Storstrøm Fængsel.
Da fagbladet besøger fængslet, er den nederste etage i Afdeling B bemandet med en elev og en betjent fra Herstedvester Fængsel, mens øverste etage er bemandet med en elev og en af Storstrøms betjente. Ud af fire betjente på afdelingen er der altså kun én fastansat.
Det er måske naturligt, at personalegruppen ikke er fasttømret i et nyt fængsel, men Storstrøm er efterhånden ikke så nyåbnet længere. Det er to et halvt år siden, at fængslet åbnede i september 2017 med plads til 250 indsatte.
Fængselsbetjent Lars Nilsson, som er afdelingens enlige fastansatte, synes, det er svært at bygge en ny kultur op, når personalet skifter så meget: ”Der kommer hele tiden en ny Kenneth eller en ny Signe. Det er aldrig de samme, man går på vagt med. Det er trættende i længden,” siger han.
Der kommer hele tiden en ny Kenneth eller en ny Signe. Det er aldrig de samme, man går på vagt med. Det er trættende i længden.”
Mangler 40 betjente
Storstrøm Fængsel mangler omkring 40 betjente ud af 140, før fængslet kan køre i normal drift. Det vil sige knap en tredjedel af bemandingen.
Fængslet er afhængig af 20-25 betjente udlånt fra andre fængsler – hovedparten fra Herstedvester – samt en udbredt brug af ekstra vagter; både i frivillig og ufrivillig form.
Det er uholdbart, mener Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Mads Holgersen: ”Overarbejde og beordrede vagter burde være noget, man kun brugte i akutte tilfælde, men her bliver der planlagt efter det. Sådan kan man ikke drive et fængsel i længden. Det er urimeligt, at personalet ikke ved, om de har fri eller ej,” siger han.
Lukke ned for nat
Problemerne kulminerede før jul. Her var fængslet så presset på bemandingen, at man var tæt på at køre på natbemanding døgnet rundt.
Hvis bare tre betjente meldte sig syge, skulle fængslet køre resten af dagen, som var det nat. Det ville betyde, at de indsatte skulle blive i deres celler, at der blev lukket for besøg og lukket for arbejde, undervisning og fritid. Det ville være meget usædvanligt.
”Heldigvis undgik vi det, men situationen er stadig den samme i det nye år,” siger Mads Holgersen.
Problemet er, at Kriminalforsorgen som bekendt mangler fængselsbetjente. Samtidig er det tilsyneladende ikke attraktivt at søge til Falster for at arbejde.
”Der er ingen, som søger herned. Lønnen er 14.000 kroner lavere om året end i København, så folk vil hellere blive udstationeret og beholde deres tillæg end at søge fast arbejde. Det giver for mig at se ikke mening, at man ikke vil give folk et tillæg for at søge herned,” siger tillidsrepræsentanten.
Han understreger, at den lokale ledelse gør, hvad den kan for at løse problemerne – blandt andet ved selv at tage vagter – men det ændrer ikke ved, at fængslet er stærkt underbemandet: ”Vi føler, at vi kun lige holder skuden flydende.”
Turbo på rekruttering
Ifølge områdedirektør Rasmus Andersen er der dog ikke udsigt til bedring.
”Situationen på Storstrøm er fortsat problematisk. En normalisering ligger et godt stykke ude i fremtiden. Flere fængselsbetjente forudsætter, at der kommer flere elever. Derfor sætter vi i Område Sjælland turbo på den lokale rekrutteringsindsats i år. Samtidig er der flere af de nuværende elever, der snart når dertil i uddannelsen, hvor de kan tage selvstændige poster. Det er et langt sejt træk at få betjente nok. Indtil da vil jeg forsøge at sikre, at vi kan blive ved med at låne betjente. Det er absolut ikke optimalt, men vi gør det bedste, vi kan,” siger Rasmus Andersen.
Han peger på, at der er lyspunkter: ”Jeg vil gerne sige stor tak til personalet. De har trods manglen på betjente det laveste sygefravær i den lukkede sektor, og de formår også at have et arbejdsmiljø, der giver grøn smiley fra arbejdstilsynet. Det er godt gået,” siger han.