03.06.2022

Soldaternes fagforening: Et rådgivningscenter for PTSD-ramte har effekt, men kulturændring er også nødvendig

I forsvaret har man mange års erfaring med at forholde sig til PTSD. Det er effektivt med væresteder og rådgivning, men anerkendelse og åbenhed er lige så essentielt, mener formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF).

PTSD er den samme sygdom, om du får den af at være i krig eller af konflikter med et indsat bandemedlem. Forsvaret har de sidste 20 år samlet en stor portion erfaring og viden på PTSD-området, som vi meget gerne deler,” siger Flemming Vinther, der er formand for HKKF.

Fængselsforbundet har længe råbt op om et større fokus på behandling   og hjælp til de fængselsbetjente, der rammes af PTSD som følge af deres arbejde i de danske fængsler.

I slutningen af 2018 satte Søren Pape lys på området, og en arbejdsgruppe er netop nu ved at undersøge mulighederne for at styrke indsatsen hos PTSD-ramte fængsels- og politibetjente, så den kommer på niveau med den hjælp og støtte, veteraner i forsvaret får.

Hjælper støttecentre og væresteder?
Forsvaret har oprettet et veterancenter, hvor al ekspertviden er samlet. Både den, der retter sig mod de PTSD-ramte veteraner her og nu, og den der handler om at forske i PTSD og blive klogere på alle sygdommens komplekse elementer. Samtidig har frivillige og fonde rundt i landet etableret væresteder, hvor veteraner kan mødes. Det er netop disse to tiltag, Søren Pape retter blikket mod i arbejdet med at forbedre vilkårene for PTSD-ramte betjente. Men batter de her?

”Ja. Det rykker i høj grad at have etableret et center, hvor der er ansat eksperter i netop PTSD. Der er både behandling, rådgivning og socialrådgiverbistand – alle tre vigtige elementer i hjælpen til en PTSD-ramt. For hvis du har mistet din bolig eller ikke må se dine børn, gør psykologhjælp altså ikke arbejdet alene,” siger Flemming Vinther.

”Værestederne fungerer også som gode ventiler, hvor de PTSD-ramte kan mødes med andre i samme situation,” siger han og understreger, at det er ekstremt vigtigt, at man ved, hvad man gør, inden man sætter den slags tiltag i søen.

”Man skal have meget bevidste rammer og være helt klar på formålet, og her synes jeg da, at man skal høste nogle af alle de erfaringer, vi har gjort os. Vores medlemmer har jo været en slags testpersoner i det her forløb. Det er der ingen grund til, at fængselsbetjentene også bliver,” siger han.

Åbenhed og anerkendelse er nøglen
Det er ikke kun de ydre rammer, der har betydning, når det gælder en professionel håndtering af PTSD, ifølge Flemming Vinther. Der skal også en styrket indsats til på de indre linjer. Særligt i en kultur, hvor man ’skal kunne tåle lidt af hvert,’ og hvor man ikke lige rækker hånden op og siger, man har det psykisk dårligt og ikke kan komme med på næste udsendelse eller håndtere en bestemt indsat.

”Det er ekstremt vigtigt at anerkende PTSD og tale åbent om, at det findes. PTSD er ikke tabu længere i forsvaret, og det har krævet en indsats fra både arbejdsgiver, de faglige organisationer og vores medlemmer,” siger han.

”Forsvaret er meget opsøgende i forhold til forebyggelse af PTSD og de situationer, der udløser sygdommen.”

”Samtidig er vores medlemmer blevet virkelig dygtige til at flytte diskussionen af PTSD. Det kan være svært selv at få øje på PTSD, men det er blevet sådan, at kollegaerne taler rent ud af posen og måske siger ’Vi synes, at du skal se at få noget hjælp. Vi kan alle sammen se, at du har det dårligt, du er den eneste, der ikke kan se det’,” siger Flemming Vinther.

Af Maria Hamilton

 

300 fængselsbetjente ramt af PTSD

Støttecenter på vej til PTSD-ramte fængselsbetjente?