Reglerne skal overholdes og kræfterne primært bruges på afsonere, som gerne vil resocialiseres. Sådan lyder budskabet fra den nye justitsminister.
Søren Pind vil ikke alene være sherif på prærien. Han har også tænkt sig at være det i spjældet inde i byen.
Afsoningen i Kriminalforsorgen skal nemlig ske med respekt for de regler, som gælder, og ressourcerne bruges på indsatte, som reelt ønsker at forlade den kriminelle løbebane. Det siger han til fagbladet.
Ministeren er dermed enig i Fængselsforbundets holdning om ikke at kaste flere penge end nødvendigt efter vrangvillige afsonere. ”Jeg har set, at Kim Østerbye er kommet med nogle klare udtalelser for eksempel i forhold til banderelaterede krimi – nelle. Hans tilgang er den, at hvis folk ikke vil medvirke, så kan man lige så godt smide nøglen væk. Det er klart sprog. Jeg har det på den måde, at man skal skåne de besejrede og nedslå de trodsige, som det vist engang er sagt af Cæsar. Det er jo det, som ligger i Østerbyes udtryk: At bruge kræfterne på dem som gerne vil resocialisering og lade være med at bruge kræfter på andre,” siger Søren Pind.
Han peger blandt andet på narkomisbrug og indsmugling af mobiltelefoner, som nogle af de områder, hvor han vil styrke indsatsen.
Strafskærpelser
Ministerens udmelding falder i tråd med regeringens øvrige retspolitik, hvor man blandt andet har varslet en strammere kurs i forhold til bandekriminalitet, udenlandske kriminelle, voldtægtsforbrydere, religiøse ekstremister, syrienskrigere og unge, der begår grov vold.
Men spørgsmålet er så, om regeringen følger sin nye retspolitik op med flere penge og en styrket resocialiseringsindsats i fængslerne?
”Ja,” lyder det fra ministeren: ” Det er klart, at med de meldinger der har været omkring strafskærpelser, så skal der en vis finansiering til. Det er noget, som bliver afklaret i forbindelse med forhandlingerne om den nye flerårsaftale næste år.”
Søren Pind understreger desuden, at regeringens politik ikke alene handler om straf, men også om rehabilitering.
”Jeg tror ikke, at tingene kan stå alene. Hele forebyggelses – aspektet i Kriminalforsorgens arbejde er vigtigt. Det samme gælder i kommunerne. Hvis man kigger ud over landet, er det ikke alle steder, at den forebyggende indsats slår mig med beundring. Det må vi kigge på,” siger Søren Pind.
Han peger eksempelvis på, at det ikke er lykkes at få fat i den hårde gruppe af unge kriminelle: ” Den generelle forebyggelse er faldet. Ungdomskriminaliteten falder, men vi har ikke gjort indhug i de få procenter, som begår grov kriminalitet.”
Institutionslukninger
Under den forrige borgerlige regering var strafskærpelser også på dagsordenen. Det resulterede i propfyldte fængsler. Det er der foreløbig ikke udsigt til under den nye regering. Tværtimod er Kriminalforsorgen præget af usikkerhed omkring institutionslukninger.
Vil ministeren skabe hurtigere afklaring omkring denne situation?
”Jeg kan godt forstå, at man har denne usikkerhed, men vi bliver nødt til at behandle dette som en helhed, og vi har jo lige varslet strafskærpelser. Det er naturligt, at dette også bliver behandlet ved forhandlingerne om flerårsaftalen.”
Tilsvarende bliver det ved forhandlingerne i 2016 afklaret, om der bliver større sammenhæng mellem opgaver og ressourcer i fængsler og arresthuse.
Den nuværende flerårsaftale omfatter en række nye opgaver, som personalet ikke nødvendigvis er blevet klædt på til at løse.
”Har man den oplevelse af tingene, er det jo noget, som må vendes. Hvis opgaverne ikke bliver løst, må vi finde ud af hvorfor, og hvordan det så kan gøres,” siger Søren Pind.
