For halvandet år siden lovede justitsministeren over 250 flere betjente i Kriminalforsorgen. Siden er antallet af fængselsbetjente faldet.
Voldskurven i fængslerne skulle knækkes. Derfor blev der afsat ekstra penge til mere mandskab og bedre sikkerhedsudstyr.
Der skulle blandt andet ansættes nye betjente til at etablere to forstærkningshold for at styrke sikkerheden rundt i landet.
Der skulle også ansættes betjente til at styrke indsatsen i fængsler og arresthuse med mange bandemedlemmer. Samlet set lovede ministeren at tilføre over 600 millioner kroner og over 250 nye uniformerede årsværk over de næste fire år.
”De danske fængsler står over for en ny virkelighed, hvor stemningen og tonen er blevet hårdere og de kriminelle grovere. Derfor er jeg stolt over, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kan præsentere en aftale, som skaber rammerne for en moderne og stærk kriminalforsorg,” sådan sagde Søren Pape Poulsen (K), da aftalen blev underskrevet den 28. november 2017.
Men halvandet år efter aftalen, blev indgået, er der færre – ikke flere – fængselsbetjente i Kriminalforsorgen.
Hvor der i 2017 var cirka 2.350 betjente, er der i 2019 knap 2.200. Det vil sige omkring 150 færre. Det går altså ikke så godt med at indfri aftalen.
Der er godt nok afsat ekstra mandskab til forstærkningshold og bandeindsats, men de er taget fra den eksisterende bemanding.
Desuden er der ansat 100 nye transportbetjente til at klare kørselsopgaver, som Kriminalforsorgen har overtaget fra politiet. De har dog ikke betydning for sikkerheden inde i fængslerne.
”Vi har en minister, som lover flere betjente for at styrke vores sikkerhed og tryghed. I stedet sker det modsatte. Det er vist det, man kan kalde en utilfredsstillende målopfyldelse.”
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen er ikke imponeret over udviklingen.
”Vi har en minister, som lover flere betjente for at styrke vores sikkerhed og tryghed. I stedet sker det modsatte. Det er vist det, man kan kalde en utilfredsstillende målopfyldelse,” siger han.
Flere fanger
Siden flerårsaftalen blev indgået, er der sket forandringer, som påvirker behovet for fængselsbetjente både positivt og negativt.
På den ene side har Kriminalforsorgen effektiviseret driften – blandt andet ved at samle de indsatte i færre fængsler, og ved at flytte betjente væk fra administrative opgaver – på den anden side er antallet af indsatte øget væsentligt. Der sidder i dag omkring 500 flere indsatte i fængslerne end i 2017.
”Jeg mener, at behovet for betjente er øget væsentligt, siden aftalen blev indgået. Der sidder for eksempel langt flere fanger i de lukkede fængsler, hvor der er behov for høj personaledækning,” siger Bo Yde Sørensen.
Han opfordrer Søren Pape Poulsen eller en ny minister til at begynde at indfri sine løfter efter valget: ”Der er en bred kreds af partier, som står bag aftalen. Vi forventer selvfølgelig, at de lever op til deres tilsagn om at styrke sikkerhed og resocialisering i fængslerne. Det kræver, at bemandingen øges markant,” siger forbundsformanden.
Af Søren Gregersen
Danske fængsler er meget dårligere bemandet end svenske og norske
