17.09.2021

Sidste mand fra BOPAs aktion i 1943

En mislykket befrielsesaktion for 73 år siden kostede på tragisk vis en fængselsbetjent livet i Vridsløselille Fængsel. Den eneste nulevende modstandsmand fra aktionen var på besøg.

Det var i efteråret 1943. Rygterne løb om en snarlig deportation af modstandsmænd, der sad indespærret i Vridsløselille Statsfængsel. Det hed sig, at de unge mænd skulle til kz-lejre i Hitlers Tredje Rige.

Modstandsbevægelsen BOPA arrangerer derfor i al hast en hasarderet og vovet befrielsesaktion. Men aktionen går galt den 18. oktober, da en fængselsbetjent Svend Aage Poulsen ikke vil lade sig overmande.

Der udbryder kaos, og modstandsmændene åbner ild. Svend Aage Poulsen bliver ramt og dør senere på hospitalet.

En af de sidste, der kan levere en øjenvidneberetning fra den nat, er 93-årige Frede Bro Rasmussen. Han var med i den enhed af BOPA, som foretog aktionen. For nylig besøgte han Vridsløselille for første gang siden aktionen.

”Vi skulle gå ind ved vagtskiftet kl. to og så få fangerne ud, men det mislykkedes fuldstændig, og der blev kaos, også fordi de begyndte at skyde ovre på den anden side,” siger han, da fagbladet møder ham uden for fængslets port.

Planen var, at godt tyve BOPA-folk skulle befri kammerater og våben.

”Vi skulle ind i fængslet og have nogle fanger ud. Jeg mener også, at der var et depot i fængslet, hvor der var samlet våben. Dem ville vi også gerne have, for vi havde forfærdeligt svært ved at få våben,” siger Frede Bro-Rasmussen.

Han understreger, at man altid forsøgte at planlægge BOPAs aktioner, så ingen danskere kom til skade. Men i det her tilfælde havde man altså ikke taget højde for den udvendige vagtpatruljering.

”Det var dårligt planlagt og slog fuldstændig fejl,” siger Frede Bro-Rasmussen som noget af det første, da han ser fængslet indefra og fortsætter med et retorisk spørgsmål: ”Hvordan kunne vi nogensinde tro, at vi kunne befri nogen som helst herfra?”

Efter skudepisoden løb modstandsfolkene i alle retninger. Lederen af aktionen havde glemt fløjten, som man skulle bruge, hvis aktionen skulle afblæses, så da der lød skud, var folk i tvivl om, hvad der nu skulle ske.

”Da der blev skudt, tænkte jeg: Hvad mon de gør nu? Jeg gik rundt om hjørnet, men blev stoppet, da jeg fik stukket et gevær i maven af en vagt. Så spænede jeg. Vagten fulgte efter mig, men jeg kom væk,” siger Frede Bro-Rasmussen.

Han gemte sig i en plovfure, mens der blev skudt oppe fra fængslet. Senere lå han i en grøft, før han turde snige sig hjem.

”Jeg boede ude på Bellahøj, så jeg gik hjem gennem moserne, til jeg stødte på jernbanen. Så gik jeg langs jernbanen i seks timer for at komme hjem. Jeg kunne jo ikke gå ind ad hovedvejen. Det vrimlede med betjente alle vegne. Jeg var først hjemme klokken otte om morgenen.

Cyklen afslørede Frede
De unge mænd var cyklet til fængslet fra København, men der var naturligvis hverken tid eller mulighed for at finde cyklerne frem i kaosset. Men politiet fandt dem.

”Min cykel var fra Ketner, der leverede cykler til politiet, og han fortalte politiet, hvem ejeren var. Politiet anholdt min far, tog ham med på Blegdamsvejens Fængsel og forhørte ham i tre dage. Men han sagde ingenting.”

Frede Bro-Rasmussen gemte sig i en lejlighed på Østerbro, indtil han kunne flygte til Sverige.

Bedste ven blev taget og senere befriet
Frede Bro-Rasmussens bedste ven var med til aktionen, men var ikke lige så heldig. Han hed Carlo Emil Sørensen og blev taget af fængslets vagter ved porten. Han kom dog på fri fod ved en aktion, der gik noget bedre end ved Vridsløselille.

”Han fik 18 måneder i tugthuset i Nyborg Fængsel, men blev befriet på Hovedbanegården i februar måned. Der holdt en troppetransport på det andet spor. Der var en pige, der var forelsket i ham. Hun fik fat i tre personer, som befriede ham på Hovedbanegården. Det er altså en fordel at have en, der elsker en,” siger Frede Bro-Rasmussen, da rundvisningen når sin afslutning.

Dagen var arrangeret af Fængselshistorisk Selskab.

Af Kristian Westfall

Her uden for porten blev Frede Bro Rasmussen holdt op af en fængselsbetjent, som han dog stak af fra.

Besøget på Vridsløselille Fængsel var arrangeret af Fængselshistorisk Selskab med hjælp fra Frede Bro Rasmussens nevø, der i dag arbejder som frivillig for Røde Kors på fængslet. Til venstre er Fredes bror, der også var med på besøget.