19.08.2019

Sexchikane anerkendt som arbejdsskade

Fængselsforbundet har for første gang fået anerkendt en sag om sexchikane fra indsatte som arbejdsskade. Sagen sætter en streg under, at der er grænser for, hvad man skal finde sig i som fængselsbetjent.

En ny sag om sexchikane markerer et holdningsskifte i forhold til sexchikane mod ansatte i fængsler og arresthuse. Det mener René Larsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet.

”Vi har netop afsluttet en sag, hvor en kvindelig ansat har været udsat for grov seksuel chikane fra indsatte over længere tid, i en grad så det endte med sygemelding. Det er nu blevet anerkendt som arbejdsskade. Det er første gang, vi ser det,” siger René Larsen.

Den kvindelige ansatte var udsat for sexchikane i form af tilnærmelser, bemærkninger, tilråb og indsattes skriftlige beskrivelser af, hvad de ville gøre ved hende seksuelt. Sammen med andre voldsomme situationer har det givet hende en psykisk reaktion.

Den efterfølgende sygdom er nu blevet anerkendt som arbejdsskade, som hun har fået godtgørelse for.

Man bliver nødt til at sætte grænser, hvis man skal opretholde et sundt arbejdsmiljø,” siger René Larsen.

Hvor går grænsen?
Ifølge René Larsen har der været en tendens til, at ledelse og omverden generelt negligerer ansattes anklager om sexchikane fra indsatte.

”Det er klart, at man skal lægge øre til temmelig meget, når man arbejder blandt kriminelle. Men seksuel chikane er også et tabubelagt område. De kvindelige fængselsbetjente er i mindretal og kan hurtigt blive mødt af ’det må du sgu kunne tåle,’” siger han.

”Man bliver nødt til at sætte grænser, hvis man skal opretholde et sundt arbejdsmiljø. Jeg tror, der er kvindelige ansatte, der finder sig i mere, end de bør, og hvis man ikke får sat en stopper, kan det blive fatalt og ende med sygemelding og alvorlige eftervirkninger, som vi også ser i den omtalte sag.”

Når sagen alligevel markerer et positivt retningsskifte, er det ifølge forbundssekretæren, fordi den kvindelige ansattes anmeldelser af sexchikane er blevet taget alvorligt over hele linjen fra ledelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

”Ledelsen spiller en vigtig rolle i sådan en sag. Det er ledelsens ansvar at lytte til sine medarbejdere og anerkende deres grænser, og det er ledelsens ansvar at sætte grænserne overfor de indsatte. I en ideel verden ender disse sager slet ikke på vores bord som arbejdsskadesager. Ideelt set bliver chikanen stoppet før det,” siger han.

Nultolerancepolitik
Fagbladet har spurgt Tine Vigild, HR-chef i Kriminalforsorgen, hvordan man forholder sig til problemet.

”Fysisk og psykisk vold mod ansatte, herunder sexchikane, tolereres ikke i Kriminalforsorgen. Alle tilfælde af sexchikane skal registreres og undersøges nærmere efter en fastlagt proces med forhør med mere. Herefter tages der stilling til den disciplinære straf, og om episoden skal anmeldes til politiet. Det er ledelsens ansvar at påse, at alle episoder registreres og undersøges,” siger hun.

Følger området
En ting er den mere formelle proces, der sættes i gang, når sexchikanen har fundet sted. Men der bliver også løbende holdt øje med udviklingen, siger Tine Vigild.

”Vores ansatte arbejder i et hårdt miljø. Derfor er det meget vigtigt, at vi er konsekvente overfor uacceptabel adfærd, sprogbrug og lignende, så grænserne ikke skrider. Vi følger derfor området løbende i vores trivselsundersøgelser, som bekræfter, at der er behov for et vedvarende fokus”.

Af Maria Hamilton