03.10.2024

Nyt seniorkontingent

Fængselsforbundet har indført et kontingent for pensionerede kollegaer, som kommer tilbage til jobbet.

Det nye seniorkontingent gælder alle tidligere medlemmer, som har været ansat i Kriminalforsorgen, men som efterfølgende ansættes i Kriminalforsorgen i perioder.

Ved at være medlem af Fængselsforbundet og betale seniorkontingent, fastholder man samme ydelser, som man tidligere har modtaget fra forbundet. Det vil sige ret til bistand, rådgivning og sagsbehandling i forbindelse med ansættelse. Derudover fortsætter også de andre medlemsfordele, som forbundet har, såsom leje af forbundets ferieboliger, forsikringer i TJM, Forbrugsforeningen, gruppelivsforsikring med mere.

Kontingentet beløber sig til halvdelen af det normale kontingent for medlemskab af Fængselsforbundet. Det vil sige 250 kroner om måneden. Du er meget velkommen til at kontakte vores forbundskontor på 72 55 99 76 eller mail: ff@faengselsforbundet.dk, hvis du har spørgsmål.