07.12.2018

Robotplanlægning eller fokus på fængselsbetjentens virkelighed?

VIT er nu udrullet over hele landet. I Københavns Fængsler mener man, at det er skyld i personaleflugt, mens de er mere tilfredse i Midt- og Nordjylland.

”Her til morgen har jeg fået endnu en opsigelse,” siger Thomas Østerberg, der er tillidsrepræsentant i Københavns Fængsler.

I opsigelsen stod der: ”Jeg siger op, og det er på grund af VIT.”

Det er ikke den første opsigelse, tillidsrepræsentanten har set med netop den begrundelse.

Det er især måden, den nye vagtplanlægning griber ind i privatlivet på, der skaber frustrationer.

”Folk kan simpelthen ikke få deres liv til at hænge sammen mere.”
Thomas Østerberg, tillidsrepræsentant i Vestre Fængsel.

”Folk kan simpelthen ikke få deres liv til at hænge sammen mere,” siger Thomas Østerberg.

”Der er ikke tid nok til at bytte vagter. Både fordi man først får vagtplanen 14 dage før, og fordi det er ekstremt besværligt at bytte en vagt i VIT. Det kan tage op til en uge. Jeg har også hørt om flere, hvor deres ’vigtig fri’ er blevet fjernet eller flyttet. Dage, der plejer at være urørlige.”

”Samtidig er der stor ulighed i for eksempel weekendvagter, og man får langt fra indtrykket af en fair vagtfordeling. Når vi kontakter tjenestelisten, siger de, vi skal skrive en mail. De er ved at drukne i henvendelser,” siger han.

Indbakken bugner
”Vi taler ikke om andet end VIT, og jeg er bange for, at vi kommer til at tabe rigtig mange betjente på det her. Jeg har sendt en mail til ledelsen, og skal til møde med dem i næste uge, hvor jeg forklarer problemerne. Jeg håber meget, de tager det alvorligt, ” siger Thomas Østerberg.

VIT er nu rullet ud i hele i Vestre Fængsel. Det har fået Thomas Østerbergs indbakke til at bugne med frustrerede henvendelser. Særligt midt i hver måned hvor vagtplanerne frigives.

”Den 15. er blevet en hadedag for mig. Jeg har aldrig fornemmet så mange frustrationer på én gang før,” siger han.

Har kun ros
I den anden ende af landet og tilfredshedsskalaen sidder Christina Buus. Hun er fængselsbetjent i Nørre Snede og var spændt på, hvad VIT ville betyde for hende og hendes børn.

”Jeg var meget bekymret på forhånd, fordi jeg er enlig mor med 7-7-ordning. Men jeg har ikke oplevet ét eneste problem med den nye vagtplanlægning. Jeg tager virkelig hatten af for den imødekommenhed og forståelse, jeg har mødt fra tjenestelisten i områdekontoret i Hobro. De tager sig tid til at lytte og forstå, og skriver jeg et spørgsmål, får jeg svar samme dag,” siger hun.

Vi har ikke råd til en fiasko
Jens Vigh er enhedschef for tjenestelisten i Hobro og har det overordnede ansvar for blandt andre Christina Buus’ vagtplan. Han mener selv, at de har haft fordel af at være de sidste i VIT-udrulningen.

”Det her må ikke blive en fiasko. Det har vi ikke råd til. Vi mangler betjente nok.” Jens Vigh, enhedschef for tjenestelisten i Hobro.

”Vi har jo lært af vores kollegaers erfaringer,” siger han og forklarer, at han tidligt i forløbet traf en beslutning: ”Det her må ikke blive en fiasko. Det har vi ikke råd til. Vi mangler betjente nok.”

Hvordan sikrer man så, at et nyt system ikke bliver en fiasko? Det har Jens Vigh overvejet nøje.

”Jeg tænkte på, hvordan jeg gerne ville have, at det her skulle fungere. Hvordan jeg gerne selv ville have vagtplanlægningen til at være, hvis det var mig. Vi regulerer jo i betjentenes fritid, og det bliver man nødt til at gøre på en klog måde,” siger han.

Jens Vigh og hans kollegaers tilgang betyder, at de ikke har særlig mange henvendelser fra utilfredse kollegaer. De har nemlig besluttet at droppe automatiseringen i VIT.

”Vi ser på den enkelte og lytter til hans eller hendes ønsker. Jeg mener, at problemerne ligger i VIT’s automatiske planlægning, der ikke tager hensyn til mennesket. Så den har vi droppet.”

På spørgsmålet om, hvordan man kan gøre det, svarer Jens Vigh: ”Man kan jo bare lade være med at trykke på knappen.”

”Vi vægter en fair planlægning med personalet i fokus. Det kan godt være, det tager lidt længere tid. Men der er også meget på spil, nemlig glæden ved arbejdet,” siger han.

Ikke bare systemets skyld
VIT er udskældt, og som det er med de fleste nye IT-systemer, er det også behæftet med en række børnesygdomme.

”Systemet virker sådan set, men det har også nogle temmelig irriterende begrænsninger,” siger Jens Vigh.

”For eksempel kan man ikke kan se sin opgørelse. Der bliver jo arbejdet på de tekniske ting, der ikke fungerer. Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke taler systemet ned og skyder alle problemer på det,” siger enhedschefen fra Midt- og Nordjylland.

Man gambler med betjentenes fritid
Formand i Fængselsforbundet, Kim Østerbye har påpeget VIT-problemerne overfor centerdirektør Peter Henneberg. Det gælder både det manglende saldooverblik og det korte tidsrum, man har at bytte sine vagter i. Formanden er bekymret for, at måden VIT håndteres på, vrider den sidste rest af fleksibilitet ud af en vagtplanlægning, der i forvejen er stærkt præget af personalemangel.

”Det er for eksempel fuldstændig unødvendigt, at pille ved ferie- og juleplanlægningen, som ellers har fungeret godt, og det har man gjort i nogle områder,” siger han.

”Samtidig rører arbejdsgiver ved faste ønskefridage og antallet af dobbeltvagter som mange medlemmer har store behov for i forhold til deres arbejdsliv. Jeg ved godt, at rigsrevisionen står bag ønsket om billigere vagtplanlægning, men mig bekendt står det ingen steder mejslet i granit, at de har ret til styre vores vagtplanlægning fuldkommen ensidigt,” siger Kim Østerbye, der mener, at det er selve processen omkring og håndteringen af VIT, der er skyld i de frustrationer, mange fængselsbetjente møder på arbejde med.

Man gambler med betjentenes fritid, og det kan man ikke være bekendt. Særligt ikke når vi i forvejen er pressede på bemandingen.
Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet.

”Der er fejlet i VIT-processen fra Kriminalforsorgens side. Automatiseringen virker ikke, som vi blev lovet. Ligesom vi blev lovet fair vagtplanlægning, og det har vi heller ikke fået. De dårlige vagter fordeles ikke ligeligt. Man gambler med betjentenes fritid, og det kan man ikke være bekendt. Særligt ikke når vi i forvejen er pressede på bemandingen,” siger Kim Østerbye.

Af Maria Hamilton