To mænd blev forleden dømt for vold og chikane mod en fængselsbetjent, der var i færd med at hente sine børn. Den ene fik 10 dages fængsel og den anden tre måneder. Regeringens respektpakke vil ikke ændre synderlig på den straf de to fik, vurderer juridisk ekspert.
Hvis man ønsker sig markant højere straffe for overfald, trusler og chikane mod offentlige ansatte, bliver den såkaldte respektpakke lidt af en fuser. I hvert fald vil de skærpelser, som lovpakken indeholder, have en begrænset effekt på straflængden i sager om vold i fritiden mod fængselsbetjente og andre offentlige ansatte.
Sådan lyder vurderingen fra Sysette Vinding Kruse, der er advokat og formand for advokatrådets strafferetsudvalg.
Hun understreger, at det er svært at spå om den konkrete effekt, men indvilliger i at gøre forsøget. Og med det in mente vurderer hun, at lovstramningerne sandsynligvis vil have en lille indvirken på den slags sager.
“Respektpakken vil givetvis have en afsmittende effekt på den slags domme, når og hvis lovpakken bliver vedtaget. Det så vi ved strafskærpelserne i 2002, hvor strafferammen for simpel gadevold blev hævet. Den gang gik et knytnæveslag i ansigtet fra at blive takseret til 30 dage til nu at give 40 dages ubetinget fængsel,” siger advokaten.
I den aktuelle sag blev det til ti dages fængsel for den ene gerningsmand og tre måneders fængsel til den anden, da de to forleden blev dømt for en episode med vold og chikane af en fængselsbetjent i fritiden. Episoden skete i sommer, da betjenten, der var i civil blev antastet ved sine børns daginstitution i Høje-Taastrup.
De ti dage blev givet for at kalde fængselsbetjenten “luder” og “ludersøn”. Den anden gerningsmand blev dømt for at slå betjenten i ansigtet, da han sad i sin bil.
På samme måde som straffen for simpel vold gennemsnitligt steg med ti dage tilbage i 2002, forudser Sysette Vinding Kruse, at man vil kunne aflæse en begrænset effekt i dommene for vold mod offentligt ansatte. Efter hendes vurdering vil der efter respektpakkens vedtagelse nok lægges omtrent en måned til den hårdeste dom i sagen fra daginstitutionen.
“Det er svært at sige, men jeg vil umiddelbart vurdere, at ham der blev dømt for at slå fængselsbetjenten i hovedet ville have fået fire måneders fængsel frem for de tre, hvis dommen var faldet efter en vedtagelse af respektpakken.”
Desuden vurderer hun, at dommen på ti dages fængsel muligvis vil komme op på 14 dage efter lovændringerne.
Hun tilføjer: “Man skal dog bemærke, at §119 – der omhandler vold mod folk i offentligt hverv – allerede er meget skærpet i forhold til almindelig vold så at sige,” siger Sysette Vinding Kruse.
Strafferammen er den samme
I respektpakken er det et centralt element, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis overfald eller chikane af fængselsbetjente eller andre offentligt ansatte sker i fritiden. Det er det nemlig ikke nu.
Rent teknisk betyder det, at strafferammen for vold mod offentligt ansatte ikke udvides. Den ligger i dag på otte år, hvor det for grov vold mod menigmand ligger på seks år. Det der ændres er det, som tæller som skærpende omstændigheder.
“Stramningen af loven ligger ikke i stafferammen, men i de handlinger, der tæller som skærpende omstændigheder. Hvilket ligger i en udvidelse af de skærpende omstændigheder i forslaget til §119 og §81 i straffeloven,” siger Sysette Vinding Kruse.
Samme §81 udvides desuden med hensyn til vold og chikane mod samlever til eller børn af offentligt ansatte, hvis det er bevist, at episoden har grund i den offentligt ansattes hverv.
Bevisbyrden er stadig en udfordring
Den gerningsmand, der blev idømt ti dage, blev desuden frikendt for en tiltale om at have spyttet på betjenten.
I dommens beskrivelse fremgår det, at to ud af de tre dommere ikke fandt det bevist, at der havde været spytteri under episoden. Det selvom fængselsbetjentens forklaring blev fundet troværdig.
”Bevisbyrden er stadig en udfordring, der ikke bliver mindre med respektpakken,” siger Sysette Vinding Kruse og fortsætter: “Men det er jo også i orden.”
Lovforslaget med ændringerne fra respektpakken er ikke fremsat endnu, men forventes at være vedtaget og få ikrafttrædelse den 1. februar 2017.
