For 15 år siden stiftede jeg bekendtskab med Hobro Arrest; en arbejdsplads, der betyder meget for mig. Dengang blev der oprettet en sikkerhedspost. Årsagen var, at der skulle være øget tryghed for ansatte og indsatte, når overvagtmesteren og arrestforvareren gik hjem.
Dengang var vores indsatte vel at mærke mindre farlige, og vores gennemsnitsbelæg lå på cirka 92 procent.
For cirka tre år siden gik overvagtmesteren og arrestforvareren så hjem – og kom ikke igen, for der skulle spares (reorganisering).
Vi fik en daglig leder og trods nedskæringen på en mand, har vi fået huset til at køre, disciplinærsager med mere er nu hos betjentene, og vi får i fællesskab tingene til at fungere.
Nu kommer man så igen og vil hente en anden funktion i huset!
Er behovet for øget sikkerhed pludselig forsvundet for Kriminalforsorgen?
Det siges godt nok, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden, men vi er i en tid med 100 procent belæg.
Så efter 1. april vil vi være to betjente til 27 pladser (hvilket betyder 29 indsatte) i lukket regi. Og med to, mener jeg to alene. Der er ikke hjælp at hente på en anden afdeling eller lignende.
Det er mig, mine kollegaer og faktisk også de indsatte, der er indsatsen i dette spil.
Og årsagen til, at der gambles med store menneskelige indsatser – er et ikke overholdt budget!
Med venlig hilsen René Binderup-Nielsen
Hobro Arrest
