Kun 14 værkmestre har gennemført en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Det rammer de indsattes muligheder for at tage en erhvervsuddannelse. De såkaldte EUD-forløb er gået i stå i syv fængsler.
Værkmestrene har en hovedrolle i forhold til at styrke uddannelsen af de indsatte. Politikerne besluttede i 2013, at målet om færre gengangere i fængslerne skulle opnås ved at styrke uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for de indsatte.
Derfor blev det skrevet ind i flerårsaftalen, at værkmestrene skulle efteruddannes.
Fire år senere er der dog kun 14 værkmestre, der har taget en erhvervspædagogisk diplomuddannelse, som ellers er en forudsætning, hvis værkmestrene skal uddanne de indsatte på samme niveau som tekniske skoler. Det svarer til fire procent af alle værkmestre.
Herudover er der 30, som har taget dele af uddannelsen.
Noget kunne tyde på, at den begrænsede opkvalificering smitter negativt af på de indsattes mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Kriminalforsorgen oplyser nemlig, at der i syv fængsler ikke er gået et eneste EUD-forløb i gang i 2016.
Det drejer sig om Horserød Fængsel, Herstedvester Fængsel, Sønder Omme Fængsel, Søbysøgård Fængsel, Ringe Fængsel, Renbæk Fængsel og Nørre Snede Fængsel.
Ifølge Mette Frets Nielsen, der er fungerende forbundssekretær og tovholder på værkmesterområdet, er det uklogt, at Kriminalforsorgen ikke prioriterer værkmestrenes uddannelse højere – især når det både kommer ansatte og indsatte til gode.
”Vi har nogle engagerede værkmestre, der lever og ånder for at lære deres fag fra sig. Og så er det da dumt, at man ikke modtager den nødvendige opkvalificering. Især når det er et så klokkeklart politisk ønske,” siger Mette Frets Nielsen.
Værkmester og tillidsrepræsentant Ronnie Gram fra Nørre Snede Fængsel er også kritisk over for udviklingen.
”Der mangler simpelthen en målrettet strategi for værkmestrenes rolle og udvikling i Kriminalforsorgen. Det er tydeligt, at man ikke har tænkt tanken til ende med at opkvalificere værkmestre,” siger han og peger på, at der de senere år ikke har været økonomi i fængslerne til at afløse værkmestre, og at man derfor holder igen med videreuddannelse.
”På vores fængsel har der aldrig været en eneste afløser, for de værkmestre, der har været på efteruddannelse,” siger Ronnie Gram.
Han ærgrer sig generelt over den sneglefart, som opkvalificeringen har, og så gerne, at man brugte efteruddannelse til at fastholde gode folk.
”De værkmestre, der har modet og lysten til at videreuddanne sig, skal jo have mulighederne. Fængselsbetjente sendes jo på opkvalificerende kurser, men værkmestre kan gå et helt arbejdsliv uden at blive klogere,” siger Ronnie Gram.
Kriminalforsorgen: Det er svært at bedømme successen
Ifølge Marie Dam Mortensøn, der er fuldmægtig i Koncern Resocialisering i Direktoratet for Kriminalforsorgen, er det vanskeligt at bedømme om opkvalificeringen af værkmestrene er en succes.
”Det er svært at sige, da antallet blandt andet afhænger af de fagtilbud fængslerne tilbyder og værkmestrenes behov for efteruddannelse i de fag. Vi har et mål om at styrke erhvervsuddannelser til indsatte, og i den indsats indgår efteruddannelse af værkmestre som en meget vigtig del,” siger hun.
Hun mener ikke, at der nødvendigvis er en direkte forbindelse mellem opkvalificering af værkmestre og de manglende EUD-forløb for de indsatte.
”Vi kan ikke sige, om der er sammenhæng mellem antallet af værkmestre, der har taget en erhvervspædagogisk diplomuddannelse, og hvor mange indsatte der er påbegyndt en EUD,” siger hun.
Marie Dam Mortensøn tilføjer, at der kan være andre årsager til, at EUD-forløbene er gået i stå i syv fængsler.
”Efter reformen af erhvervsuddannelserne skal alle elever have 2 i henholdsvis dansk og matematik for at starte på et grundforløb. Det er der en del indsatte, der ikke har. Derfor er der færre indsatte, der kan begynde direkte i et EUD-forløb,” siger hun.
Af Kristian Westfall
