25.11.2022

Nye tillidsrepræsentanter på kursus i alt

Det handlede om tjenestetidsregler, bisidderrollen, lønforhandling, forbundets kommunikationsstrategi, pensions- og barselsregler samt kollegial udvikling og uddannelse, da 20 tillidsrepræsentanter var samlet i Middelfart forleden.

Kurset var det sidste af tre for tillidsrepræsentanter valgt i foråret 2016. Derfor blev der overrækt diplomer ved kursets afslutning. Nu ved de 20, alt der er værd at vide om tillidshvervet i Fængselsforbundet.