Jeg husker et nyhedsbrev fra formand Bo Yde for et par måneder siden, hvor det fremgik, at der var opnået forståelse fra ledelsens side, og at der var bevilget ekstra penge til Ny Løn for at honorere personalets indsats i en tid med særlige udfordringer.
Man må formode, at der er ingen, som går ramt forbi, når ordet personale hele tiden går igen. Det må man også formode, at ledelsen har været bevidst om, da de udtrykte forståelse, som der står i nyhedsbrevet.
Alligevel vælger man fuldstændig at køre videre ud af samme spor, og ledelsen får lov at bruge Ny Løn til at belønne deres egne, som de mener, er mere kvalificerede end resten af holdet.
Systemet kan måske begynde at spørge sig selv, hvorfor der er så stor mandskabsmangel og sygefravær og folk måske i større grad bliver egoistiske.
Ikke at Ny Løn alene har ansvaret for det, men hele den måde Kriminalforsorgen vælger at håndtere sådan noget som ekstra penge til en gruppe; som i den grad er afhængig af hinanden, har betydning.
Det er et spørgsmål om 100 procent tillid hver gang vi træder ind af døren til vores tjenestested. Så giver det jo overhovedet ingen mening, at den lokale ledelse ikke vælger at imødekomme en henvendelse fra Fængselsforbundet, om ikke det var rimeligt at fordele et ligeligt beløb ud på alle i gruppen, men nej, det ønskede den lokale ledelse ikke. Tænk sig hvis man viser, at ens personale havde været en del af noget uundværligt for at få tingene til at hænge sammen.
Jeg mener, at man på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at indse, at denne forskelsbehandling på en ligestillet personalegruppe, ikke er særlig optimal set med korpsåndsbriller, også selvom der er nogen, der vil sige, at de går ikke op i Ny Løn, og de søger heller ikke. Jeg tror simpelthen ikke på, at der er nogen, der ikke bliver påvirket, når der hvert år kommer skrivelser omkring Ny Løn, og de krav der denne gang stilles til dem, der ønsker at søge.
Og netop det med at søge er jo som at skyde over målet og lidt i blinde. Der er stor forskel på, hvordan den enkelte ledelse håndterer at få deres personale på banen, opsøger dem og hører deres ønsker. Det hele forbliver i hemmelighed i lighed med tidligere år.
Det er kun, hvis man overhører, at ens kollegaer med specielle funktioner har fået; ellers forbliver det i tavshed i selskabet for de specielt indviede.
Claus Kenni Barrendol
Fængselsbetjent
Helsingør Arrest
