Forbundsmændene fra Finland, Norge og Danmark har besøgt anstalterne i Ilulissat og Nuuk. De blev overrasket over de frie forhold, hvor indsatte kan tjene fuld løn, mens de afsoner.
Grønland ligger i en anden verdensdel end de øvrige nordiske lande. På samme måde adskiller straffesystemet sig også fra de sydligere naboer.
Det kunne formændene fra Fængselsforbundene i Finland, Norge og Danmark konstatere, da de besøgte Grønland i juni.
Ordet ’straf’ bruges ikke i den grønlandske kriminallov. I stedet bruges ordet ’foranstaltning’ og de indsatte er ikke ’straffede’, men ’domfældte’ og bor i ’værelser’ ikke i ’celler’.
Anstalten i Ilulissat, hvor formændene blev vist rundt af anstaltsleder Peter-Frederik Jensen, er en af de seks anstalter, hvor foranstaltningerne udmøntes.
Det virker som om, at de har et andet syn på, hvordan man skal afsone. Der er et tæt forhold mellem de indsatte og lokalbefolkningen, og anstalten ligger midt mellem almindelige huse,” sagde Asle Aase fra Norge
Formand for det finske forbund, Antti Santamäki, bed straks mærke i de åbne forhold.
”De ansatte går frit rundt ude og inde, og der er ingen overvågningskameraer eller urinprøver. Sådan gør vi det ikke i Finland,” sagde Antti Santamäki, som har arbejdet 23 år i det lukkede fængsel i Riihimäki med landets højeste sikkerhedsniveau.
Han hæftede sig også ved, at anstaltsbetjentene må sove, når de er på vagt om natten. Det er ikke muligt i Finland.
”Heller ikke i Norge,” tilføjede Asle Aase fra Norsk Fengsel- og Friomsorgsforbund.
Den norske formand var også overrasket over, at halvdelen af anstaltens 28 indsatte tjener fuld løn ved at arbejde rundt om i Ilulissat enten på fiskefabrikken eller på udvidelsen af lufthavnen.
”Det virker som om, at de har et andet syn på, hvordan man skal afsone. Der er et tæt forhold mellem de indsatte og lokalbefolkningen, og anstalten ligger midt mellem almindelige huse,” sagde Asle Aase, som dog understregede, at han var enig i grønlændernes fokus på resocialisering. At anstalterne skal forbedre gerningsmændene med henblik på et liv uden kriminalitet.
”Det fokus har vi også i Norge,” sagde han.
De tre formænd roste også udsigten til isbjerge fra anstaltens vinduer. Bedre end fra de fleste nordiske fængsler. I hvert fald bedre end nogen steder i Danmark: ”Jeg tror kun, det er arresthuset på Færøerne, som kan konkurrere med denne udsigt i Kriminalforsorgen,” sagde Bo Yde Sørensen.
Fra venstre: Antti Santamäki, Peter-Frederik Jensen, Bo Yde Sørensen og Asle Aase
Nuuk
Formændene var mere hjemmevante, da de besøgte den nye anstalt i Nuuk. Byggeriet til 400 millioner kroner er Grønlands dyreste og markerer et skifte i landets retspolitik.
For at varetage afsoningen for alle grønlændere – også dem som tidligere sad i Herstedvester – har det været nødvendigt at gøre op med traditionelle grønlandske værdier om fællesskab, bevægelighed og kontakt med naturen og i stedet bygge et rigtigt fængsel, hvor de indsatte er afsondret fra det omkringliggende samfund.
Fængslet er placeret, så langt det er muligt at komme væk fra Nuuk. Cirka 7 km. Der hvor vejen stopper.
Antti Santamäki påpegede det på denne måde: ”Anstalten ligner et fængsel med mur og hegn. Det fortæller noget, at man er blevet nødt til at bygge det.”
Så selvom Anstalten i Nuuk er flot arkitektonisk, efterlod den ikke helt det samme positive indtryk som Anstalten i Ilulissat.
Nordisk samarbejde i 75 år
Anledningen til besøget i Grønland var et sekretariatsmøde i NFU – Nordiske Fængselsfunktionærers Union.
NFU har siden 1947 været et samarbejdsorgan mellem de nordiske fængselsbetjente. I år fejrer organisationen dermed 75 års jubilæum.
Formand for NFU, Asle Aase, lagde vægt på vigtigheden af samarbejdet: ”Vi har de samme problemstillinger på tværs af Norden. Derfor er det vigtigt, at vi har et forum, hvor vi kan sætte os ned og diskutere tingene.”
Antti Santamäki pointerede, at samarbejdet er essentielt: ”Vi kæmper med de samme problemer,” sagde han.
Mens Bo Yde Sørensen roste samarbejdet på denne måde: ”Vi er sat i verden for at styrke vores medlemmers arbejdsforhold. I den kamp har vi stor fordel af at kunne trække på vores kollegaer i Island, Norge, Sverige og Finland.”
Af Søren Gregersen
