Justitsministeren lover at styrke forholdene i Kriminalforsorgen, men der er ingen snuptagsløsninger, siger han.
Hvad er dine overordnede visioner for Kriminalforsorgen?
Vi er et sted, hvor vi først og fremmest skal have Kriminalforsorgen til at fungere igen. Kriminalforsorgen er nødlidende. Derfor er det en grundlæggende opgave at få organisationen til at fungere igen. Der skal være ressourcer og mandskab til at rumme de indsatte, og det ska l være muligt at sikre, at de indsatte, kommer her så få gange som muligt. Helst kun én gang.
Hvor mener du, der især skal sættes ind i den kommende flerårsaftale for Kriminalforsorgen?
Jeg tror, vi skal sætte ind tre steder. For det første skal vi sikre, at de fysiske faciliteter er til stede – altså at vi har fængsler og arresthuse til at huse dem, som bliver dømt. For det andet skal vi sikre, at der er personale til at kunne dække opgaverne. Og endelig tror jeg, at vi skal ændre den resocialiserende indsats. Vi skal blive bedre til at hjælpe dem, som gerne vil tilbage til et normalt liv med rammer, uddannelsesmuligheder og afsoningsforhold, mens der ska l være færre rettigheder til dem, som er ligeglade og har valgt at stille sig på den anden side af samfundet. Altså en ret og pligt tankegang.
Der plejer at være en overskrift for flerårsaftalerne. Kan du løfte sløret for overskriften for den kommende aftale?
Nej, så langt er vi ikke nået endnu. Foreløbig arbejder vi med indhold.
Siden sidste flerårsaftale i 2017 er der blevet færre fængselsbetjente år for år. Hvordan vil du stoppe den udvikling?
Vi bliver nødt til at se på rekrutteringen og holde på de medarbejdere, som vi har. Det handler blandt andet om, at arbejdsforholdene skal være ordentlige. Der er en række lamper som lyser rødt. Antallet af betjente som har PTSD, er mange gange højere end i det omgivende samfund. Det er en politisk opgave at sikre arbejdsmiljøet i bredeste forstand.
Målet med flersårsaftalen var at øge antallet af fængselsbetjente. I stedet er der nu færre. Hvad kan man gøre anderledes ved den næste aftale?
Jeg tror, at noget af problemet var, at man i den gamle aftale forudsatte, at der skulle være en belægningsprocent på omkring 95 procent. Men belægningsprocenten er stukket helt af og er over 100 nu. Derfor har de præmisser, som aftalen stod på, vist sig slet ikke at holde. Det, vi bedst kan gøre, er at prøve at rette op på både de fysiske forhold, men også på rekruttering og fastholdelse. Jeg tror desværre, man må sige, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Det kommer til at tage noget tid, før Kriminalforsorgen er i balance igen. Derfor bliver der givetvis også taget nogle midlertidige greb i brug. Det må vi se, hvordan vi kan håndtere.
Du taler om overordnede rammer, men hvad kan man gøre helt konkret for at vende udviklingen i forhold til, at folk forlader jobbet?
Efter min mening skal man kigge på de forhold, som man arbejder under. Et eksempel: Hvordan sikrer vi, at fængselsbetjente ikke oplever trusler? At de indsatte ikke søger aktindsigt i deres oplysninger og på den måde intimiderer dem og deres familie? På den måde er der en lang række af elementer, som samlet set gerne skulle føre frem til, at man har lyst til at blive i jobbet.
Hvis vi nu kigger tre til fire år frem, tror du så, at der er flere fængselsbetjente end i dag?
Ja, det tror jeg helt sikkert.
Hvor mange?
Det kan jeg ikke sætte tal på. Det ved jeg simpelthen ikke, fordi vi er i gang med at lave analyserne, som skal ligge til grund for flerårsaftalen.
I afgangsanalysen har man spurgt en række fængselsbetjente, hvorfor de har valgt at forlade Kriminalforsorgen. Analysen viser, at mange siger op, fordi de savner indhold i jobbet. Hvad kan man gøre for at styrke faget?
Langt de fleste fængselsbetjente har valgt jobbet, fordi de gerne vil hjælpe folk tilbage til et liv uden kriminalitet. Det er vigtigt, at vi sikrer, at de har mulighed for det. Der er nemlig i den grad brug for de faglige kompetencer, som fængselsbetjentene har. At det ikke bare bliver et spørgsmål om opbevaring af de indsatte. Betjentene skal have mulighed for at bruge deres faglighed og se glæden ved, at det lykkes. At få nogen igennem et uddannelsesforløb eller ud af misbrug eller på en anden måde gjort klar til at træde tilbage i samfundet.
Din forgænger – Søren Pape – var på et tidspunkt inde på, at man skulle dele jobbet, så fængselsbetjente primært skulle tage sig af den statiske sikkerhed og overlade resocialiseringen til andre faggrupper. Hvad siger du til den idé?
Jeg tror, at det er en stor kvalitet, at vores fængselsbetjente er en del af at hjælpe folk videre, at de ikke kun har en opbevaringsfunktion.
Til sidst: Har du et budskab til de ansatte i Kriminalforsorgen?
Jeg har besøgt en del institutioner og er grundlæggende imponeret over det arbejde og det engagement, der bliver leveret under uhyre vanskelige forhold. Mit budskab til dem er, at vi kommer til at rette op på det, men det kommer til at tage noget tid.
Af Søren Gregersen
