11.12.2018

Mit råd er at bede om hjælp – og hellere for tidligt end for sent

Da Michael Galsgaard blev langtidssyg, var der mange ting, han ikke selv kunne klare. Derfor blev han nødt til at bede om hjælp fra Fængselsforbundet. Det er han i dag taknemmelig for, at han gjorde.

Den fjerde oktober 2014 står helt klar for Michael Galsgaard. Han er på transport fra Møgelkær til Ringe, da bilen bliver påkørt i en ulykke. Michael får piskesmæld med efterfølgende diskusprolaps og nerveskader. Det bliver til et langt sygeforløb over knap tre år, der ender med, at han bliver sygemeldt i januar 2017 og afskediget et halvt år efter.

Michael Galsgaards historie er desværre ikke enestående. Og derfor er det vigtigt for ham at fortælle, hvordan han kom igennem det lange forløb med hjælp fra både forbundet og kollegaer.

For som han siger: ”Selv om vi har valgt et til tider farligt erhverv, så har vi også valgt et af de erhverv, hvor der er mest støtte at hente fra alle omkring os, når vi bliver hårdt ramt af livet.”

Uanset hvem der lige var i nærheden, så har de hjulpet. Det har været fantastisk, for det er ikke sjovt altid at skulle spørge om hjælp

Hjælp fra forbundet
De første, han fik hjælp fra, var forbundet. Da afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen efter ulykken kom, stod der, at Michael Galsgaard kun havde en méngrad på otte procent. Han sendte i samarbejde med to af forbundets forbundssekretærer en klage til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

”Jeg havde hverken kunne gennemskue papirerne eller udregningerne uden hjælp. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp, som både Bo Sørensen og Heidi Olsen gav. Så mit råd, hvis du står med en arbejdsskadesag, er at bede om hjælp. Og hellere for tidligt end for sent.”

I sommeren 2017 vandt Michael Galsgaard sagen om retten til helbredsbetinget pension. Og for et par måneder siden vandt han også sagen om méngraden. Michael Galsgaard har derfor i dag papir på, at han har en méngrad på 30 procent og ikke otte. Det betyder en hel del for selvfølelsen.

”Jeg har oplevet at være så angst for, at kollegaerne tænker ’pjækkerøv’ og en følelse af at svigte dem, hver gang jeg skulle ringe 7255 for at sygemelde mig. Nu står det sort på hvidt, at jeg har en arbejdsskade. At jeg er syg.”

Hjælp fra kollegaer
Selvom Michael Galsgaard under sin genoptræning ikke kunne arbejde lige så meget som sine kollegaer, så var det aldrig noget, de lod ham høre for.

”Mine kollegaer fra Møgelkær Fængsel har været støttende hele vejen igennem. De vidste godt, at jeg arbejdede det, jeg kunne. Uanset hvem der lige var i nærheden, så har de hjulpet. Det har været fantastisk, for det er ikke sjovt altid at skulle spørge om hjælp”.

For Michael var det også en kæmpe hjælp, at kollegaerne accepterede de skånehensyn, han havde. For eksempel tog han ikke visitationsopgaver. Han er glad for, at de ikke dømte ham, men stolede på, at han gjorde præcis det, han kunne.

Hjælp fra sig selv
Men det er ikke kun kollegaerne, der skal yde en ekstra indsats, når en betjent bliver langtidssyg. Den sygemeldte selv skal også tage ansvar, mener Michael Galsgaard.

”Nogle kollegaer forsvinder fra arbejdspladsen, når de bliver langtidssygemeldt. Men du skal tænke på, hvor mærkeligt det er for kollegaerne, hvis de mister dig, uden at de har fået sagt ordentligt farvel eller mulighed for at forstå, hvad der er sket.”

Han har igennem hele sit sygdomsforløb besøgt sin arbejdsplads for at holde den sociale kontakt. Hans råd er at spille med åbne kort og være ærlig om ens situation over for alle.

”For eksempel kan din sagsbehandler jo kun afhjælpe et behov, hun ved, du har. Hvis ikke du fortæller hende, at det er svært at stå op hele dagen, så ved hun ikke, at du har brug for en aflastningsmåtte. Hvis du er usikker på, hvad der sker, så bed om hjælp. Om det er til en kollega, leder eller forbundet,” siger Michael Galsgaard.

Af Rebecca Eva Bodnia

 

BISTAND FRA FORBUNDET
Alle medlemmer af Fængselsforbundet har ret til bistand i arbejdsskadesager. Læs mere på forbundets hjemmeside.

Fra den 1. august 2017 til 31. januar 2018 er der blevet tilkendt erstatninger til fængselsbetjente for mere end 61 millioner kroner. Det viser en gennemgang af de arbejdsskadesager, som Fængselsforbundet har ført i perioden.