Peter Skaarup har spurgt justitsminister Mathias Tesfaye om, hvilke initiativer han vil tage i brug for at afhjælpe manglen på fængselsbetjente. Ministeren svarer blandt andet: ”Med flerårsaftalen styrkede vi rekrutteringsgrundlaget og sikrede arbejdsmiljøet. Mange af initiativerne er dog først ved at blive implementeret, og selvom manglen på fængselsbetjente fortsat er stor, tror jeg på, at de vigtige tiltag, som er ved at blive sat i værk, skaber forudsætningerne for, at vi med et langt sejt træk kan forbedre forholdene og bringe Kriminalforsorgen i balance.”