25.11.2022

Mindeord: Søren Toft Henriksen

Det var med stor sorg, at Frederikssund Arrest fredag den 31. august 2018 modtog beskeden om, at vores gode ven og kollega, Søren Toft Henriksen, var afgået ved døden efter kort tids sygdom. De sidste dage inden troede vi, at der var en bedring, og at det ville gå fremad, men desværre.

Søren startede på Københavns Fængsler i april 1995. Fra starten af ville dog han mere, så efter et stykke tid tog han videre for at prøve noget nyt. Han kom til Horserød, Herstedvester og derefter Køge Arrest.

Jeg tror, at der på alle disse tjenestesteder stadig er folk, der husker hans humør og daglige små jokes med folk omkring ham.

Derefter søgte han op til Frederikssund Arrest. Her har han gjort tjeneste siden, og er igennem årene blevet en værdsat kollega, der med sin direkte facon har været god til at tackle de indsatte. Han er aldrig gået fra en konflikt, men sørget for at der var rent bord. De indsatte har været glade for ham, og han har været god til at tackle de unge. Hvilket han også har vist med sit arbejde i bandeexit og som mentor. Han tog også en udstationering til Engelsborg. Her har han i de sidste år også været tilknyttet som tilkaldevikar. Steder hvor man værdsatte hans arbejde højt.

Han var en kollega, man var tryg ved, når man var på arbejde. Ingen skulle føle sig alene, og han var der altid, når der var brug for ham. Der var altid grin og godt humør, når han foldede sig ud, og hans practical jokes fik kollegaerne op i skyerne. Han var altid hjælpsom, når der skulle gives et ekstra træk, for at enderne skulle mødes.

Han vil på alle måder blive savnet.

Privat var der en masse, der skulle passes. Han fortalte mange historie om drengene derhjemme, og hvordan han havde problemer med at holde masken, når de tog fusen på ham. Man var aldrig i tvivl om, hvor meget Heidi og drengene betød for ham, og hvor vigtigt det var, han havde dem.

I denne svære tid går alle vores tanker til Heidi og drengene. I skal vide, at vi er der for jer, hvis vi på nogen måde kan hjælpe.

Aldrig glemt. Altid savnet.

På personalets vegne
Rene Rasmussen