17.04.2024

Mindeord: Lars Westh

Det var med stor sorg, at vi modtog beskeden om, at vores kære kollega og ven Lars Westh var afgået ved døden alt for tidligt. Lars blev 47 år.

Lars havde været sygemeldt på grund af en knæoperation og gik derfor hjemme. Der var ingen forvarsel på, at der var noget galt, så det kom som et kæmpe chok for os alle. Lars var en meget vellidt kollega, som har sat et stort aftryk, trods sine ”kun” fire et halvt år på Vestre Fængsel.

Lars var tilknyttet Vestre Hospital, hvor han med sit lunefulde og altid gode humør var et stort aktiv. Lars fik alle til at føle sig godt tilpas og lavede tit små kærlige jokes. Lars gav Nadaakupunktur til stor gavn for flere indsatte samt var godt i gang med at få afdelingens aktivitetsrum op at stå.

Lars er så meget savnet og har efterladt et stort tomrum.

Lars efterlader sig sin kone Anita og sønnerne Mathias og Oliver. Lars lagde aldrig skjul på, hvor meget de betød for ham. Lars som var uddannet tømrer, havde sat hele deres hus i stand, og var altid i gang ude i sit værksted med at dreje forskellige ting.

Vestre Hospital var med til Lars´ bisættelse og tog en pæn afsked.

Vore tanker går til Anita, Mathias og Oliver i denne svære tid.

På vegne af personalet, Claes Søderstrøm