De satte ham i iransk fængsel og brækkede hans næse. To år senere kom han til Danmark, og besluttede sig for at give noget tilbage det samfund, som havde taget imod ham.
Det er lidt efter den iranske revolution i 1979.
Den Iranske Revolutionsgarde finder en tegning, da de ransager familiens hus i Teheran. Den forestiller en ræv med en turban på hovedet.
De siger, den gør grin med lederen af den iranske revolution Ayatollah Khomeini.
21-årige Micha Kashani får skylden, og bliver derfor smidt i det iranske fængsel Gohardasht. Her sidder han med omkring 300 andre anholdte i en måned.
De giver ham et gevær i hovedet, så næsen brækker. Sygeplejersken syr ham sammen uden bedøvelse. Han ender med at få indre blødninger.
Han er heldig at blive løsladt inden den planlagte henrettelse. De kan ikke bevise, tegningen var hans. Selvom den faktisk var.
Det er alt sammen oplevelser, der har været med til at forme Micha Kashani som menneske. Og ikke mindst som fængselsbetjent.
”Da jeg kom til Danmark, tænkte jeg: ’Mulighederne her er uendelige! Samfundet gør så meget for mig, så nu vil jeg give noget tilbage. Så blev jeg fængselsbetjent,’” siger Micha Kashani.
BLÅ BOGMicha Kashani er født i Irans hovedstad, Teheran, i 1962. Han kom som 23-årig til Aarhus, hvor han uddanner sig til maskinkonstruktør. Han starter som fængselsbetjent i 1996 ved Københavns Fængsler, og har siden været ansat på Helsingør Arrest og Udlændingecenteret Ellebæk. Micha Kashani er pt. tilbage på Københavns Fængsler, hvor han fast sidder i besøgsafdelingen.
Fra Teheran til Aarhus
Micha Kashani er 23 år, da han lillejuleaften 1984 kommer til Danmark uden sin familie som krigsflygtning.
Efter at have været indespærret og banket, iklæder han sig selv for første gang fængselsbetjentenes uniform, da han træder ind i østfløjen på Vestre Fængsel i 1996.
”Der får jeg et chok. Det går op for mig, at de indsatte indgår i demokratiet og faktisk har rettigheder. Det oplevede jeg ikke selv, da jeg sad fængslet,” siger Micha Kashani.
Siden er årene fløjet afsted. Men aldrig uden taknemmelighed.
”Det her arbejde har givet mig så meget håb. Det minder mig hele tiden om, hvor heldig jeg har været,” siger Micha Kashani.
Micha Kashani er fastansat i besøgsafdelingen på Vestre Fængsel
Egne erfaringer
I dag er Micha Kashanis næse lige igen. Men arret bag det spidse overskæg vil altid være en påmindelse om dengang, han fik tæsk med geværet.
Og sommetider bliver oplevelserne synlige. Som da han i en periode var ansat ved Udlændingecenteret Ellebæk.
”Her blev jeg mindet om, at nogle af de her mennesker, kunne være i samme situation som mig dengang. Der blev min rygsæk fyldt for meget op.”
Derfor vendte han tilbage til Københavns Fængsler, og har siden været meget bevidst om, at se de indsatte som hele mennesker.
Han gør eksempelvis altid meget ud af at forklare dem, hvorfor betjentene gør, som de gør. Hvorfor de skal kropsvisiteres og låses inde. På den måde vinder man deres tillid.
”Jeg taler også altid med de indsatte om, at de skal se sig omkring. Se, hvor gode rettigheder de egentlig har her sammenlignet med andre steder.”
”De befinder sig i et land, der giver adgang til uendelige muligheder. Du kan blive alt! Du skal bare opføre dig ordentligt,” siger Micha Kashani.
Jeg har altid været stolt af min blå skjorte. Det er jeg stadig. Det er jeg slet ikke færdig med at være.
Micha Kashani, fængselsbetjent.
Bliver i den blå skjorte
Til januar kan Micha Kashani gå på pension. Men sådan skal det ikke være.
”Jeg har altid været stolt af min blå skjorte. Det er jeg stadig. Det er jeg slet ikke færdig med at være,” siger han.
Selvom det ikke er helt slut endnu, så kan Micha Kashani se tilbage på et oplevelsesrigt liv. Og et vigtigt arbejde som fængselsbetjent.
”Mit arbejdsliv har været utroligt indholdsrigt. Jeg vil anbefale alle unge mennesker, der måske mangler en retning, at blive fængselsbetjent. Det kan føre så mange uforudsete muligheder med sig. Det gjorde det i hvert fald for mig.”
