13.09.2018

Lønkamp på tværs af den offentlige sektor

Om det ender med konflikt og lockout, står helt åbent, men sikkert er det, at det især er lønspørgsmålet, der er årsagen til overenskomstsammenbruddet.

Statens ansatte ønsker en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Arbejdsgiveren, i form af Moderniseringsstyrelsen, vil kun give 6,7 procent.

Det svarer til 1,3 milliarder lønkroner over de næste tre år.

Dermed kan parterne ikke nå hinanden. Og derfor har de statslige fagforbund udsendt strejkevarsel for 15.000 ansatte med start 4. april.

Det har fået statens forhandler, Sophie Løhde (V), til at sende varsel om lockout af 120.000 statsansatte fra den 10. april.

Sammenbruddet har hurtigt bredt sig til regioner og kommuner, således at hele den offentlige sektor står på tærsklen til strejker og lockout. Forligsinstitutionen forsøger dog at finde et kompromis, som alle kan leve med.

Ifølge Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er den truende konflikt i høj grad innovationsministerens fortjeneste.

”Sophie Løhdes manglende forståelse for den danske model og et embedsværk, der ser det som sin opgave at skabe billigere overenskomster, er en stor del af problemet. Modparten siger i fuldt alvor, at når vi får en krone mere i løn, skal det modsvares af, at vi afleverer noget, der har samme værdi, som for eksempel goder og rettigheder,” siger Kim Østerbye om forhandlingerne.

Selvom fængselsbetjente og andre tjenestemænd er undtaget fra en lockout, bliver konflikten ikke ’business as usual’. Der er nemlig mange andre medarbejdere i Kriminalforsorgen, der bliver ramt af en lockout.

”Vi skal som udgangspunkt arbejde, som vi plejer, samt holde fri og ferie som vanligt. Vi må selvfølgelig ikke påtage os strejkeramt arbejde fra de af vores kollegaer, som strejker eller lockoutes,” siger Kim Østerbye.

Spisepausen og lærernes arbejdstidsaftale
Selvom lønnen er den helt store knast i forhandlingerne, er spisepausen for offentlig ansatte et andet element, der står i vejen for en aftale.

Moderniseringsstyrelsen mener, at den betalte spisepause for de statslige medarbejdere ikke er en overenskomstsikret ret, men derimod en lokal kutyme på de enkelte arbejdspladser. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke foretager sig noget overenskomststridigt, hvis arbejdsgiveren en dag vælger at sløjfe den betalte spisepause.

Ifølge Kim Østerbye er det absurd at fjerne lønnen under spisepausen i Kriminalforsorgen, da man stadig er på job og en del af bemandingen.

”Ingen af vores medlemmer kan administrere over sin egen tid i spisepausen. Hvis der sker noget, hvor en kollega skal hjælpes, er vi jo stadig en del af sikkerheden. Ingen kan gå ud og nyde 29 minutter i friheden med sin medbragte rullepølsemad, så det er kun rimeligt, at vi ikke betaler for pausen, hvis den da overhovedet holdes,” siger han.

Udover spisepausen er arbejdstidsaftalen for lærerne en vital brik i puslespillet om OK18.

Fra starten af forhandlingerne for offentligt ansatte, var der nemlig en aftale – en såkaldt musketer-ed – mellem de faglige organisationer om, at der ikke skal landes en aftale uden at lærerne fik en egentlig overenskomstaftale om deres arbejdstid. Lærerne fik trukket en lov om arbejdstid ned over hovedet i 2013 ved et regeringsindgreb.

Af Kristian Westfall