06.12.2024

Lederne efterlyser bedre uddannelse

Kun hver tiende af Kriminalforsorgens uniformerede ledere er tilfredse med deres efteruddannelse. Fængselsforbundet mener, der bør genindføres faste uddannelsesforløb.

Hovedparten af Kriminalforsorgens ledere er tilfredse med deres job, det viser Fængselsforbundets spørgeskemaundersøgelse. Men et punkt ved jobbet er de bestemt ikke tilfredse med: Det er den uddannelse, som de får tilbudt.

I undersøgelsen er der kun 12 procent, som synes, at Kriminalforsorgen udbyder en relevant efteruddannelse.

Herudover svarer 22 procent ’både og’. Mens 66 procent svarer i ’mindre grad’ eller ’slet ikke’.

Det er altså kun omkring hver tiende leder, som mener, at Kriminalforsorgen udbyder relevant efteruddannelse.

Forkert at droppe lederuddannelsen
Resultaterne overrasker ikke forbundssekretær Henrik Thøgersen.

”Der stilles større og større krav til lederne, alligevel prioriterer Kriminalforsorgen ikke uddannelsen til dem,” siger han.

Han mener, det var en forkert beslutning, at Kriminal-forsorgen valgte at droppe lederuddannelsen på uddannelsescenteret i Birkerød.

Der var et forløb bygget op med moduler på en grundlæggende lederuddannelse og en overbygning bestående af diplomuddannelse eller lignende fra eksterne leverandører.

I dag er lederuddannelsen på uddannelsescenteret erstattet med eksterne forløb, som foregår forskelligt rundt i landet: ”Udgangspunktet er, at den enkelte leder i samråd med eget tjenestested finder en fælles løsning. Nogle steder fungerer det, andre steder fungerer det ikke. Derfor får mange ledere ikke en lederuddannelse,” siger Henrik Thøgersen.

Hvis det står til ham, bør der genindføres obligatoriske uddannelsestilbud: ”Vi mener, der skal være et formaliseret uddannelsestilbud for alle ledere, enten på UCD eller hos eksterne udbydere, så det bliver prioriteret af alle tjenestesteder.”

“Derfor arbejder vi i forbundets lederafdeling på at udarbejde et kvalificeret bud på de fremadrettede lederuddannelser i Kriminalforsorgen. Det er bydende nødvendigt, ellers risikerer vi, at vores medlemmer efterlades på perronen, mens djøffere og politifolk hopper på toget og overtager vores stillinger”.

Han mener også, at der mangler støtte til medarbejdere, som vil afprøve deres lederpotentiale: ”I de gode gamle dage var der traineeforløb, som understøttede medarbejdere, der ville afprøve deres evner. Det har vi ikke længere.”

Undersøgelse af ledernes arbejdsvilkår
Fængselsforbundet udsendte i december 2018 et spørgeskema til alle medlemmer
af forbundets lederafdeling.

Nye tilbud måske på vej
Ifølge enhedsleder i direktoratets HR-afdeling Eva Worm, blev den obligatoriske lederuddannelse blandt andet droppet fordi Kriminalforsorgen fulgte resten af staten og skiftede til ekstern efteruddannelse.

Hun afviser dog ikke, at uddannelsen bliver genindført: ”Hvorvidt man skal genindføre et obligatorisk uddannelsesforløb, skal ses som et samspil mellem organisationens ønsker og ledernes behov.”

Her og nu arbejder direktoratet med et oplæg, som et resultat af Kriminalforsorgens lederevaluering i efteråret. I oplægget lægges der op til mere fokuserede udviklingsforløb for lederne.

”Vi skelner mellem et forløb, der retter sig til enhedsledere, enhedschefer og sektionschefer, og et forløb, der retter sig til fagchefer, områdechefer og institutionschefer,” siger Eva Worm.

 

Mener du, at Kriminalforsorgen udbyder relevant efteruddannelse til sine ledere?

Hovedparten af Kriminalforsorgens uniformerede ledere er ikke tilfredse med den efteruddannelse, de får tilbudt.
Kilde: Fængselsforbundets lederundersøgelse

Af Søren Gregersen