Hvis en privatvirksomhed mangler arbejdskraft, så skruer den på løn- og arbejdsvilkår for at genoprette balancen.
Der mangler 600 fængselsbetjente, og regeringen har på Kriminalforsorgens vegne valgt at skrue på meget lidt.
I år står det statslige arbejdsmarked over for en ny overenskomst, OK21, og Kriminalforsorgen en ny flerårsaftale.
Det er to åbenlyse muligheder for at sadle om og vise, at man rent faktisk vil sine medarbejdere, at man vil løfte den opgave, Kriminalforsorgen har som samfundsbærende institution.
Der er behov for, at statens lønforhandler, skatteminister Morten Bødskov, kommer med en reel vilje til at flytte os ved overenskomstforhandlingerne. Et ønske om at styrke den uniformerede gruppes interesse i at arbejde i Kriminalforsorgen. Et ønske, der skal tage afsæt i andet og mere end blot ”arbejdet bærer lønnen i sig selv”, et ønske, der i forhandlingerne er øremærket Kriminalforsorgen, og som rent faktisk kan ses i lommen.
Der er også behov for, at vi, efter mange års styring med excelark, effektiviseringer og en håbløs ledelsesform i Kriminalforsorgen, igen vender os mod den opgave, vi rent faktisk er ansat til: Nemlig kriminalitetsbekæmpelse.
Derfor har jeg en helt klar forventning om, at man med den nye flerårsaftale for Kriminalforsorgen skifter kurs med nogle visioner, som handler om andet end tankeløst bare at slå hårdt ned på kriminalitet.
Der bør være et klart sigte om at genoprette bemandingen og ikke kun på papiret, som i den sidste aftale, men ude på fængselsgangene.
Fængselsbetjente skal ikke være alene med 30-40 indsatte længere.
Og indholdet i jobbet skal tilbage. At være fængselsbetjent handler om meget mere end at ”holde øje med, at ingen flygter over ringmuren” (sådan lidt populært sagt). Det kan ingen længere se sig selv i. Hvis man vil holde på sine medarbejdere, skal der være et indhold i jobbet, der rent faktisk giver en tilfredsstillelse.
Jeg efterlyser mod fra vores regering og de ansvarlige politikere.
Lad 2021 være året, hvor vi flytter os hen et sted, hvor fængsler og arresthuse igen giver mening for samfundet, for Fængselsforbundets medlemmer, og for de indsatte, som på et tidspunkt skal tilbage og være vores naboer igen.
