Man skyder gråspurve med kanoner. Sådan lyder kritikken af sanktionerne, når indsatte begår kriminalitet under afsoning.
Selv små overtrædelser under de indsattes afsoning kan få store konsekvenser med de regler, som blev indført i 2018.
Fra politisk side ønskede man større konsekvens over for indsatte, som ikke viser viljen til at komme ud af kriminalitet.
Derfor blev det besluttet at slå hårdt ned på afsonere, som begår ny kriminalitet under udgang eller afsoning.
Men reglerne er alt for skrappe, hvis man spørger Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Kragskovhede Fængsel, Karsten Pedersen. Han ser det som et problem, at mindre overtrædelse af lovgivningen betyder, at afsonere afskæres fra udgang med en såkaldt udgangskarantæne.
”Jeg er helt på det rene med på, at det skal have en konsekvens, hvis man træder forkert, men jeg forstår ikke, at det skal have så store konsekvenser. De nuværende regler er for hårde. Selv banale overtrædelser – som for eksempel en fartbøde i en automatisk kontrol – medfører karantæne i syv måneder.”
Tidligere ville en mindre lovovertrædelse typisk betyde karantæne på to til tre måneder, men nu koster det op til et år.
For Karsten Pedersen handler det ikke om, at de indsatte skal have det komfortabelt under afsoningen. Han mener, at de strikse regler undergraver ideen med de åbne fængsler og indsatsen for at begrænse kriminalitet.
”I de åbne fængsler afsoner du med frihed under ansvar. Meningen er, at du som afsoner bevarer kontakten til livet udenfor. Det element fjernes, når karantænerne er så lange.”
Samtidig skal fængslet vurdere, om den indsatte fortsat kan afsone i et åbent fængslet, eller om han eller hun skal overflyttes til et lukket fængsel.
”Det ender med, at man tager livet af de åbne fængsler på den måde,” siger Karsten Pedersen.
Kriminalitet i fængslet
Også overtrædelser inden for hegnet sanktioneres nu hårdere. Det gælder eksempelvis, hvis en indsat bliver taget for at ryge på sit værelse eller med en lighter.
”Du risikerer 10 dage i strafcellen for besiddelse af en lighter, og hvis en indsat siger ukvemsord til en ansat, så giver det i udgangspunktet syv måneders udgangskarantæne og overflytning til lukket fængsel,” siger Karsten Pedersen.
I hans øjne fjerner man de indsattes incitament for at leve en kriminalitetsfri tilværelse: ”I tager det sidste fra mig. Jeg har ikke noget at miste. Så kan jeg lige så godt tage stoffer.”
Politisk anliggende
Kriminalforsorgen ønsker ikke at kommentere på kritikken. De peger på, at de skærpede sanktioner er et politisk anliggende.
SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt er til gengæld parat til at drøfte sanktionerne.
”De her regler er kontraproduktive. Jeg synes, de skal tages op i Kriminalforsorgsaftalen. I stedet for at give disciplinærstraffe for rygning, og spærre folk længere tid inde på deres pinde for fund af telefoner, burde v i finde løsninger på, hvordan man med telefon eller videokommunikation kan holde en meningsfuld kontakt til sine pårørende. Vi ved, at folk i stor stil siger op fra Kriminalforsorgen, fordi de savner tid til de indsatte. De vil gerne relationen, og det er vores opgave at give dem rammen til det,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hun mener, politikerne bør lytte til personalet, som arbejder med de indsatte i hverdagen. ”Jeg synes, vi skal overveje, om vores fængsler blot skal bruges som straf, eller om de også skal bygge de mennesker op, som indsættes der. Jeg synes det sidste, og det er tankevækkende, at det politiske landskab er så tonedøve overfor de ansattes udfordringer med de nogle gange meningsløse love, vi finder på.”
Af Søren Gregersen
