Hav, bælter og åer lægger navn til Kriminalforsorgens 25 nye institutioner. Samtidig omdøbes fængsler og arresthuse.
Kriminalforsorgen har taget nye navn i brug. Eksempelvis er fem arresthuse og en KiF-afdeling på Sjælland, Lolland og Falser blevet samlet i Institution Bøgestrømmen.
Princippet har været, at der skal være et geografisk stednavn knyttet til de nye institutioner, for at skabe et tilhørsforhold til det område, hvor institutionen ligger.
Den geografiske forbindelse er dog lidt usikker nogle steder. Hverken arresthusene i Slagelse, Næstved, Nykøbing Falster, Nakskov, Maribo eller KiF-afdelingen i Næstved ligger i nærheden af Bøgestrømmen. Bøgestrømmen er det sund, som adskiller Sjælland fra den lille ø Nyord vest for Møn, hvis nogen skulle være i tvivl.
På samme måde synes fængselsbetjent Kim Vesterbæk fra Svendborg Arrest, at Institution Odense Å er misvisende, når man arbejder i Svendborg.
Et andet problem er, at navnene ikke signalerer retsvæsen.
Det peger tillidsrepræsentant Peter Kempf Petersen i Statsfængslet i Sønder Omme på. Han arbejder nu i ’Institution Omme Å’: ”Det navn kunne man lige så godt give til en børnehave. Der er jo ikke noget, som indikerer, at det er et fængsel,” siger han.
Tilsvarende lyder det fra forbundets tillidsrepræsentant i Institution Vadehavet Bjarke Knudsen: ”Folk føler, at man med de nye navne fjerner sig fra Kriminalforsorgen over i noget mere institutionsagtigt,” siger han.
Det er et underpartnerskab under Partnerskabet for strategi og styring, som er kommet frem til navnene.
Fængselsforbundets formand kalder navneprocessen en brevpapirøvelse, der er gået skæv: ”Man har ikke inddraget medarbejderne nok. For os er det vigtigt at navnet på det sted, man arbejder, symboliserer det, man arbejder med. Det er det, folk identificerer sig med. Vi arbejder med straffede mennesker, og det bør fremgå af den titel, arbejdspladsen har,” siger Kim Østerbye.
De nye navne har fået et par hårde ord med på vejen på Fængelsforbundets Facebookside. Og Århus Stiftstidende kalder navnene for ’en Aarhushistorie’.
Flere politikere opfordrer ligefrem justitsminister Søren Pind (V) til at trække de nye navne tilbage.
Folketingsmedlem Hans Kristian Skibby (DF) mener, at navnene minder om steder, hvor man tager hen på ferie: ”Det er nogle folk i København, som synes, at de ville gøre noget nemt kompliceret, og det er de så sandelig lykkedes med. For de her navne giver simpelthen ikke mening på hverken den ene eller anden måde”.
Kriminalforsorgens direktør Jørgen Reimann tror dog, at det blot er et spørgsmål om tilvænning: ”Jeg synes de navne, vi er endt med, er gode. Nu skal vi bare øve os i at bruge dem.”
Det hedder stadig fængsler
De enkelte matrikler bevarer deres fængsels- og arrestnavne. Men ’Statsfængsler’ bliv er til ’fængsler’ og ’arresthuse’ til ’arrester’.
Dermed slutter en historie, som går tilbage til 1930, hvor de første statsfængsler opstod. Det skete i forbindelse med, at der blev vedtaget en ny straffelov. Det oplyser historiker ved fængselsmuseet i Horsens, Lea Herbers Poulsen. Før 1930 brugte man for eksempel ordet ’straffeanstalt’ i Horsens.
Statsfængslet Møgelkærs nye matrikelnavn er derfor Møgelkær Fængsel. Mens institutionsnavnet er Institution Kattegat.
Tilsvarende er matrikelnavnet for Arresthuset i Haderslev nu ’Haderslev Arrest’ og institutionsnavnet er ’Institution Lillebælt, som er navnet for sammenslutningen af fem arresthuse og to KiF-afdelinger.
To fængsler har fået helt nye navne i løbet af processen. Det er Statsfængslet Østjylland og Statsfængslet på Nordfalster.
I Østjylland skal medarbejderne fremover sige ’Enner Mark Fængsel’, når de løfter telefonrøret. Og på Nordfalster skal de kommende medarbejdere sige ’Storstrøm Fængsel’.
Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen er det for at undgå forvirring at navnet ændres. Der må helst ikke være for mange ”verdenshjørner” i navne, mener man.
Der er dog undtagelser fra reglen. For eksempel Institution Københavns Vestegn og Bornholm. Her kunne man måske have valgt navnet Institution Østersøen.
