Det tog over et år og flere klager, før forbundets medlem fik udleveret rapporter, han selv optrådte i. Det er imod reglerne, og derfor får Kriminalforsorgen nu kritik af Datatilsynet.
Det er almindelig praksis, at medlemmer i samarbejde med Fængselsforbundet indhenter rapporter fra Kriminalforsorgen i forbindelse med arbejdsskader. Rapporterne kan for eksempel være med til at underbygge, at medlemmet har været udsat for voldelige episoder.
Kriminalforsorgen er forpligtet til at udlevere rapporterne, men afviser alligevel i nogle tilfælde. Det viser en ny sag. Her udleverede Kriminalforsorgen meget få rapporter, men medlemmet var sikker på, at der var mere materiale. Det fik Fængselsforbundet til at klage til Datatilsynet, som nu giver forbundet medhold:
”Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale kritik af, at Kriminalforsorgens personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i retshåndhævelseslovens § 15,” står der i afgørelsen.
Datatilsynet vurderer, at det strider mod loven, når Kriminalforsorgen ikke udleverede alle dokumenter om de voldsomme episoder, som medlemmet havde været indblandet i; selv efter, at medlemmet havde klaget over det.
Begrundes med tekniske udfordringer
Kriminalforsorgen har blandt andet forsvaret sig over for Datatilsynet med, at de ikke kunne finde alle dokumenter frem.
Den 6. december 2018 skrev Kriminalforsorgen:
”Områdekontoret kan oplyse, at aktindsigten er blevet begrænset, idet Områdekontoret i Ringsted ikke kan fremsøge alle rapporter fra klientsystemet.”
Det er altså en teknisk begrænsning, der ifølge Kriminalforsorgen forhindrer dem i at udlevere dokumenterne.
Men ifølge reglerne, har en fængselsbetjent ret til at få udleveret rapporter med sit eget navn. Datatilsynet skriver, at Kriminalforsorgen har ansvar for at svare på en medarbejders anmodning om aktindsigt og imødekomme den i videst muligt omfang.
Det er først efter, at Datatilsynet henvender sig til Kriminalforsorgen, de går i gang med at undersøge de tekniske udfordringer og oplyser i maj 2019:
”Kriminalforsorgen har været i dialog med leverandøren af klientsystemet. Kriminalforsorgen kan på den baggrund oplyse, at det ved leverandørens bistand er muligt at foretage en søgning efter specifikke rapporter, hvori en medarbejders navn måtte være registreret.”
Det lykkes medlemmet at få udleveret de sidste rapporter den 10. september 2019, men sagen slutter ikke her, og det gør de tekniske vanskeligheder heller ikke.
Det er nemlig stadig ikke muligt at søge i fritekstfelterne i klientsystemet, hvilket gør, at man ikke ved, om der ligger mere af interesse i forhold til den pågældende arbejdsskadesag.
Fængselsforbundet opfordrer alle medlemmer til altid at notere sig datoen, hvis de er udsat for en voldsom oplevelse eller trussel.
Generelt problem
Erik Holmestad Larsen er forbundssekretær i Fængselsforbundet og har været involveret i medlemmets arbejdsskadesag, som også lige er blevet anerkendt.
”Vi har lige fået afgørelse i sagen, og det endte med, at vores medlem vandt sin arbejdsskadesag, og der var rapporterne et vigtigt element,” siger han og fortæller, at det ikke er et enkeltstående tilfælde, at det er svært at få udleveret materiale med sit eget navn.
”Det positive ved den her sag er, at vores klage til Datatilsynet har fået Kriminalforsorgen til at finde nye tekniske løsninger til at fremsøge rapporterne, men der er stadigvæk sager, hvor det virker som om, aktindsigterne ikke indeholder alle episoder.”
Fængselsforbundet opfordrer alle medlemmer til altid at notere sig datoen, hvis de er udsat for en voldsom oplevelse eller trussel.
”Forbundets lommebog er for eksempel et godt sted at notere det. Tidligere år kan let gemmes, og man kan så, hvis uheldet er ude, henvise til, hvilke episoder, der har været i ens ansættelse,” siger Erik Holmestad Larsen.
Af Maria Hamilton
LÆS DATATILSYNETS AFGØRELSE
