11.12.2018

Krageungen, Tolnemorderen og Ballebideren

Gidseldramaer, fangeoprør og voldelige overfald. Kaj Rasmussen har oplevet mange ting gennem 40 år i Kriminalforsorgen. Han giver et ærligt indblik i bogen Fyrre år bag tremmer.

“Pludselig bliver celledøren sparket op. Vi falder sammen ned på gulvet og mister grebet om fangen. Jeg sidder nu oven på fangens hoved og i samme øjeblik, jeg lander, bider han sig godt og grundigt fast i min ene balle.”

Vi er på afdeling 2. Vest i Horsens Statsfængsel. Og det er langt fra første eller sidste gang, at Kaj Rasmussen er havnet i en dramatisk situation i tjenesten.

Fra han begynder i jobbet i september 1971 og frem til september 2011, er han vidne til mange både små og store episoder som fængselsbetjent.

En af de mest dramatiske sker under et flugtforsøg, hvor en kollega er tæt på at blive dræbt af et haglgeværskud. Betjenten – overbetjent Kvist – blev aldrig den samme igen.

Kaj Rasmussen overvejede bagefter, om jobbet var noget for ham. Det blev han enig med sig selv om. Og siden oplever han over 100 andre undvigelsesforsøg. Det høje antal hang sammen med, at en fanges gæld til medfanger blev nulstillet, hvis det lykkedes ham at komme udenfor ringmuren.

På et tidspunkt formulerer en overvagtmester problemstillingen i Horsens Folkeblad: ”Alle kan flygte fra Horsens Statsfængsel. Vi kan blot stille et tælleapparat op.”

Krageungen, Tolnemorderen og Ballebideren
Kaj Rasmussen møder mange forskellige fanger gennem årene både psykopater, snydere og svindlere, som han kalder dem.

Som for eksempel Krageungen, som Kaj Rasmussen med magt må forhindre i at gennemføre en hyrdetime i besøgsrummet – sex var nemlig imod reglerne.

Og Tolnemorderen, som havde dræbt sin ven, brændt ham og blandet asken med cementen til soklen på sit sommerhus.

Og ja, den føromtalte ballebider, som efterfølgende kostede Kaj Rasmussen mange muntre bemærkninger fra kollegaerne.

Mellem anden og tredje revle
Bogen giver også et indblik i, hvor tæt man kommer på klientellet rent fysisk.

Fangerne kom på et tidspunkt på den gode idé at stoppe stofferne så langt op i endetarmen, at betjentene kaldte det ”mellem anden og tredje revle”.

Når effekterne kom så langt op, kunne en finger ikke nå dem. Så ved vi det.

Bullshit og Bandidos
Kaj Rasmussen oplever også ændringerne i fangesammensætningen.

I halvfjerdserne dukkede de første udlændinge op. Især tyrkere, men også andre nationaliteter for eksempel et siciliansk mafiamedlem, som undrede sig over, at fængselsbetjentene ikke ville tage mod bestikkelse. Alle ville jo vinde på det, mente han.

I firserne brød rockerkrigen ud mellem Hells Angels og Bullshit. Kaj Rasmussen møder Makrel, blot få dage før Bullshit-præsidenten bliver dræbt med en maskinpistolsalve.

Siden bliver Bullshit udskiftet med Bandidos, hvis krigsminister Jan Blachman på et tidspunkt truer Kaj Rasmussen på denne måde: ”Kaj, du er sgu et dumt svin. Når jeg bliver løsladt, fanger jeg dig og slæber dig med ud til en stor klippe og kaster dig ud over.”

En trussel som Kaj Rasmussen blot grinte af, hvilket han i øvrigt gjorde af det meste af den slags.

Gode og mindre gode kollegaer
Kaj Rasmussen tager meget mere op i bogen. Om de gode – og mindre gode kollegaer. Og om hans karriere: Det var i begyndelsen ikke hans plan at blive leder, men han blev det alligevel.

Og selvom Horsens Statsfængsel var det sted, han hørte hjemme, var han meget engageret i byggeriet af Enner Mark Fængsel og sad helt frem til 2017 i styregruppen for Storstrøm Fængsel.

Køb bogen og læs hele Kaj Rasmussens historie.

Af Søren Gregersen


Kaj Rasmussen, Fyrre år bag tremmer, Byens Forlag