14.02.2024

Kenneth Greve er død

Torsdag den 1. september om formiddagen i højt solskin tabte Kenneth kampen til kræft.

Kenneth Greve startede i Nyborg i april 2003. På dette fængsel var han igennem hele sin ansættelse. I min tid har han forrettet tjeneste med såkaldte svage fanger i begrænset fællesskab og frivillig Iso, i Modtagelsen og til sidst på fælleskabsafdeling med flere forskellige bandegrupperinger.

I alle funktioner var han yderst vellidt både blandt indsatte og kollegaer. Kenneth havde flere ting, han brændte for. Han var ivrig fisker, og har været med på mange fisketure med kollegaer både i indland og udland. Han varmeget historieinteresseret og gik selv med metaldetektor. Hans hjerte bankede varmt for fodboldklubben Ipswich. Klubben som han altid stolede på, ville rykke op i bedste række, igen…

Han var medlem af fængslets romklub og deltog med ”de unge” på shelterture med bålmad og rom.

Kenneth havde lige fundet sin store kærlighed, da han blev sygemeldt. Dorthe og han nåedeat blive gift i marts i år og nåede et helt livsforløb på knapt halvandet år.

Kenneth efterlader sig desuden sin elskede datter Kristine, som vi alle har hørt omtalt fra den stolte fader.

Kenneth satte en ære i at passe sit arbejde. Hans sygefravær gennem 18 år kan tælles på en hånd. Han var altid villig til at hjælpe. Både fængslet og især kollegaerne. Eleverne kunne altid henvende sig til ham og altid få hans støtte, råd og hjælp.

Kenneth døde kun en måned før sin 50-års fødselsdag.

Kenneth, vi vil altid huske dit positive livssyn, din ro og din glæde.

Vi vil savne dig. Ære være dit minde.

På vegne af dine kollegaer i Nyborg Fængsel.
Jesper Poulsen, tillidsrepræsentant