17.04.2024

Kære Nick Hækkerup

Tillykke med posten som justitsminister og dermed politisk chef for Kriminalforsorgen.

Jeg håber, du vil rette dit fokus mod os. For vi trænger i den grad til friske øjne på vores arbejdsområde.

Du overtager desværre en virksomhed i dyb krise.

Den borgerlige regering efterlader en ramponeret og sønderslået organisation. Alle tal blinker røde efter fire års ensidig prioritering af straf, kontrol og sikkerhed.

I løbet af perioden er vi gået fra god plads i cellerne til historisk overbelæg.

Volden mod personalet er øget med 50 procent.

Sygefraværet er øget med 25 procent.

Hvert år vælger 200 fængselsbetjente at sige op frivilligt. De kan ikke længere se sig selv blive gamle i et job, der alene handler om hård sikkerhedsmæssig bevogtning.

Vi forventer, at du vil forsøge at få skibet på ret kurs igen.

Der er brug for et paradigmeskifte, hvis Kriminalforsorgen igen skal være den samfundsbærende institution, som vi bør være for hele landet.

Her i forbundet har vi også fået ny ledelse i foråret. Vi har taget arbejdstøjet på og bidrager gerne med løsninger.

Hvis det skal lykkes Kriminalforsorgen at fastholde de nuværende medarbejdere og tiltrække nye, er det helt afgørende, at arbejdsmiljøet forbedres og vi får arbejdsglæden tilbage.

Der er brug for bedre løn- og arbejdsvilkår.

Der er brug for bedre samarbejdsrelationer mellem ledelse og medarbejdere.

Og der i den grad brug for at personalets professionelle faglighed igen kommer i centrum.

Dit skrivebord er altså fyldt med problemer fra første dag, men jeg er sikker på, at du vil gøre alt, hvad du kan for at løse dem.

Så velkommen til! Jeg ser frem til vores samarbejde.


Syv forslag til Nick Hækkerup