OK-18 er vedtaget (desværre), ”en historisk aftale”, som hr. Østerbye så nydeligt forklarer på forbundets hjemmeside. Jeg har svært ved at se det historiske i den aftale, bortset fra at vi bliver lokket til at sige ja til en aftale, der ikke holder, hvad den lover, ”en for alle og alle for en” det holdt ikke, ”skulder ved skulder” det holdt heller ikke.
Vi er blevet lovet 8,1 procent, og set ud fra dette tal alene, er det et rimeligt resultat. Når man så går i detaljer, så starter man med at fjerne 0,53 procent til forskellige puljer og dernæst 1,5 procent, fordelt med 0,5 procent pr. år til lokale lønforhandlinger (Ny løn).
Tilbage står vi så med en generel lønstigning på 6,07 procent til alle.
Dem der får del i Ny løn, vil naturligvis få en lønstigning, der ligger over de 6,07 procent.
Alle ovenstående tal er fordelt over de kommende tre år.
Til sammenligning med de øvrige offentlige ansatte kan vi konstatere, at de i kommunerne får en generel lønstigning på 6,82 procent og i regionerne får de 6,81 procent. Hvorfor skal regioner og kommuner have mere, når vi nu har stået ”skulder ved skulder”?
Jeg har ligeledes svært ved at forstå, hvordan fagforeningen kan acceptere at vores reelle lønstigninger kan differentieres med 1,5 procent, når vi nu alle betaler samme kontingent, en overenskomst,hvor man som fagforening åbenlyst går ind for en større lønspredning, og splid blandt kollegaer, end vi har i forvejen.
Hvis vi så skal kigge lidt på de 0,5 procent til Ny løn pr. år, må vi naturligvis glæde os, da der historisk set ikke er blevet givet mere end cirka 0,3 procent i faste tillæg, dertil kommer der en lille del til engangsvederlag.
Hvordan har man tænkt sig at følge op på dette scenarie?
Kommer hr. Østerbye selv ud på alle institutioner og forhandler eller hvad?
Der er cirka 3.000 medlemmer, der er stemmeberettigede. Af dem er der 42 procent, der har stemt, hvoraf 69 procent har stemt ja og 31 procent har stemt nej. Det overvældende ja har jeg meget svært ved at se, men det afhænger vel af, hvilke briller man har på. Og i denne forbindelse, vil jeg lige sige, at det er meget sørgeligt at se, at der ikke er større opmærksomhed på vores løn og overenskomst fra medlemmernes side. Det må være en af de laveste stemmedeltagelser, der har været.
Kim Stæhr
Værkmester
Institution Nordsjælland
SVAR
KÆRE KIM
Vi behøver ikke være enige, men jeg synes, vi skal holde debatten på et sagligt niveau. Det er ikke sagligt, når du indikerer, at Fængselsforbundet har oversolgt OK-resultatet, og at du, med din gennemgang, afslører helt nye tal, som ikke har været fremme tidligere.
Vi har tydeligt gjort rede for resultatet i forbindelse med afstemningen. Alle dine tal har hele tiden fremgået på vores hjemmeside. De stod også i det brev, som du har modtaget i forbindelse med afstemningen.
Vi har for eksempel gentagne gange skrevet at:
”Der er aftalt en ramme på 8,1 procent for de næste tre år. Heraf udgør de generelle lønstigninger 6,07 procent, hvilket er den lønstigning, alle får mere i lønningsposen. Prisudviklingen forventes at være på 4,9 procent i de kommende tre år. For dig betyder det, at du kan forvente at få en reallønsfremgang på lidt over 1 procent.”
Resultatet kom i hus efter meget lange og svære forhandlinger, hvor lønmodtagerne viste et fantastisk sammenhold. Det er dette sammenhold, som har været historisk.
Da forhandlingen startede i forligsinstitutionen, ville arbejdsgiveren kun give en ramme på 6,9 procent. Ved fælles pres fik vi rykket rammen til 8,1 procent. Det er det bedste resultat siden 2008.
Jeg er selvfølgelig glad for, at du har store forventninger til Fængselsforbundets forhandlingsevner. Men vi er en del af en fællesoverenskomst for statens område, hvor vores lønninger ikke må stige mere end de private lønninger.
Hvis Fængselsforbundets medlemmer skal have et særligt løft, kræver det de andres velvillighed. At politifolk, lokoførere, skattefolk og alle andre er villige til at få en mindre lønstigning, end den de ellers ville have fået. Det er de ikke gået med til. Forliget betyder, at du får et løft i månedslønnen på mere end 1.750 kroner i overenskomstperioden. De 0,53 procent – som du er inde på – går blandt andet til organisationspuljer, hvor Fængselsforbundet har forhandlet et erfaringstillæg til dem, der har været længst på sluttrin i basisgrupperne.Det giver dig yderligere 500 kroner om måneden fra januar 2019. I alt mindst 7,8 procent i perioden.
Ud over dette forventes en lokal lønudvikling på 1,5 procent, som du også skriver om. Det er den såkaldte reststigning, som blandt andet er den lønudvikling, som sker igennem den lokale løndannelse (Ny løn). Kriminalforsorgen har været fedtet med lønstigninger, men forbundet vil holde dem op på, at der skal afsættes midler til Ny løn, og de skal bruges til varige lønstigninger.
Rammen er den samme i stat, regioner og kommuner, men der er forskel i praksis.
Reguleringsordningen, som sikrer parallelitet mellem det private og offentlige arbejdsmarked, vurderes forskelligt. Statens vurdering er mere konservativ end kommuner og regioner, som så til gengæld må leve med større risiko for negativ regulering, hvilket sker til oktober. Slutresultat bliver altså det samme.
Da forliget kom på plads, anbefalede et flertal i hovedbestyrelsen et ja. 69 procent af de medlemmer, der stemte, fulgte anbefalingen. Det er et klart flertal.
Med venlig hilsen
Kim Østerbye
Forbundsformand
