17.04.2018

“Jeg var nok død, hvis jeg ikke var kommet i fængsel”

Nørre Snede Fængsel har et beskæftigelsesprojekt, som virkelig rykker. Og det er ikke bare noget, som de ansatte påstår. Dennis på 46 år er overbevist om, at projektet har reddet hans liv.

Umiddelbart ser den gamle skolebygning fredelig ud i det snedækkede landskab. Men indenfor hersker der en helt anden varm og hektisk stemning.

Vi er trådt direkte fra vinterkulden ind i en spinningtime i Nørre Snede Fængsel.

Musikken banker højt og fugten hænger så tungt i lokalet, at man ikke kan se ud af vinduerne. Det er umuligt at tage et foto, uden at det ligner noget fra en sauna.

Fængselsbetjent Christopher Gardner er i færd med at sætte tempoet for et felt af fem indsatte i fængslets bevægelsesprojekt Motus.

Det er helt klart Motus, som har fået mig tilbage på sporet.

Projektet har været så stor en succes, at enhedschef Hans Kristian Vemmelund opfordrede fagbladet til at skrive en artikel: ”Midt i krisetider i Kriminalforsorgen, bandekonflikter, mangel på fængselsbetjente og værkmestre, foregår der fortsat mange positive indsatser. Vi har i Nørre Snede i en årrække haft et projekt, hvor kost og hård fysisk træning er blevet en kæmpe succes for stærkt udadreagerende indsatte. Det projekt råber på anerkendelse,” skrev han.

Og da bladet møder ham efter spinningtimen, er han ikke sen til at fortsætte af samme spor: ”Det er vigtigt, at vi fortsat har kontakt med de indsatte. Det nytter ikke noget, at vi bare låser de indsatte inde. Hvis vi skal rykke på de indsatte – bliver vi nødt til at rykke på vores relationer med de indsatte.”

Det er netop det, fængslet forsøger at gøre for ti indsatte, som hver morgen mødes til en kop kaffe, inden de går i gang med hård træning i form af spinning, boksetræning, boldspil og så videre.

Målet er at skabe et sammenhold, der gør det muligt for den enkelte at bryde negative mønstre og sætte en positiv udvikling i gang.

Det har fængslet foreløbig gjort for 50 indsatte under ledelse af fængselsbetjentene Christopher Gardner og Bettina Daugaard.

Har ikke fortrudt beslutningen
En af de indsatte er 46-årige Dennis, som netop er trådt ned fra spinningcyklen.

”Jeg hørte om det fra andre. At der var en masse motion og socialt samvær. En mulighed for at gøre noget godt,” siger han, mens han tørrer sveden af panden.

Et halvt år senere har han ikke fortrudt beslutningen. Tværtimod: ”Jeg er blevet meget mere positiv indstillet. Jeg var nede i et hul, da jeg kom. Jeg tror, at hvis jeg ikke var kommet i fængsel, var jeg nok død. Det er helt klart Motus, som har fået mig tilbage på sporet.”

Han har, siden han var 16 år været i en eller anden form for misbrug, og afsoner i øjeblikket en dom på ti år.

”Jeg har haft brug for at blive presset til at være social efter mange års afsoning. Projektet er med til, at jeg ikke bare er lukket. Vi lærer at motivere hinanden. Tilliden kommer via træning. Har du ro i sindet, så behandler du også andre ordentlig,” siger Dennis og fremhæver de gode effekter af at komme i form: ”Man får bedre appetit og sover bedre. Man opdager faktisk, at hovedet sidder fast på kroppen.”

Dennis roser også de to betjente for deres store indsats: ”Bettina og Christopher er to ildsjæle, som gør en forskel. I gamle dage på slottet var det de indsatte mod betjentene. Her er det helt anderledes,” siger han med henvisning til Horsens Statsfængsel.

Nu varer det ikke længe, før han skal på fri fod igen, og det bliver med en bedre ballast end ved sidste løsladelse: ”Jeg er vokset i fængslet i stedet for bare at sidde og forsumpe på en afdeling,” siger han.

Den bedste udgave af sig selv
Fængselsbetjent Bettina Daugaard er ikke i tvivl om, at projektet har haft en stor indflydelse på Dennis: ”Projektet åbner en mulighed for, at man kan være den bedste udgave af sig selv. Det er det, det handler om,” siger hun.

Hun understreger sammen med Christopher Gardner, at projektet er en fælles succes for alle fængslets ansatte. Og de er med på, at de har fordele i forhold til de andre afdelinger.

”Vores indsatte har meldt sig frivilligt. Det gør en stor forskel,” siger Christopher Gardner.

Af Søren Gregersen