06.05.2022

Michael Neergaard arbejder i Horserød Fængsel.

Jeg bruger vel fire-fem timer på sagsbehandling på en almindelig vagt

Der er dømt skærmtid på en stor del af fængselsbetjent Michael Neergaards vagt i Horserød. Selvom han er glad for opgaverne, ærgrer det ham, at den megen sagsbehandling fjerner tid fra kontakt med de indsatte.

En af de fængselsbetjente, der bruger en stor del af sin arbejdstid på at udfylde handleplaner og løsladelsesblanketter er Michael Neergaard, som arbejder på Horserød Fængsel.

Med et forsigtigt skøn vurderer han, at mere end halvdelen af en vagt går bag skrivebordet. ”Jeg bruger vel fire-fem timer på sagsbehandling på en almindelig vagt.”

Han tilhører derfor de 23 procent af fængselsbetjentene, der – ifølge Fængselsforbundets nye undersøgelse af sagsbehandling – bruger mere end tre timer på sagsbehandlingsopgaver på en gennemsnitlig vagt.

En del af årsagen til det høje tidsforbrug er, at han er tilknyttet et løsladelsesteam, hvor seks betjente tager sig af alle løsladelsessager i fængslet.

Men som undersøgelsen viser også, er tiden til opgaverne knap, og det kan skabe problemer med kollegaerne. ”Jeg vidste, at der ikke ville følge flere timer med, da jeg tog opgaven i løsladelsesteamet, så jeg disponerer hårdt over min arbejdstid. Det har givet nogle konfrontationer med kollegaerne, at jeg har været nødt til at sætte mig fast ved computeren på en vagt, for at kunne nå nogle sagsbehand – lingsopgaver,” siger Michael Neergaard.

Den opsøgende kontakt går fløjten
Selvom han grundlæggende er glad for at bruge tid på sagsbehandling, har det den naturlige konsekvens, at forbindelsen til de indsatte fylder mindre i hverdagen.

”Det har været lidt svært for mig at erkende, at jeg med den megen sagsbehandling har måttet give køb på en stor del af kontakten med de indsatte,” siger han og fortsætter: ”Tidligere henvendte jeg mig selv til indsatte for at høre, om alt var vel – nu er jeg meget mindre opsøgende.”

Ifølge ham giver det en naturlig risiko for, at indsatte der passer sig selv bliver tabt: ”Det er en mulighed, og det er ærgerligt,” siger han og understreger, at han stadig er kontaktperson for nogle indsatte.

Sidemandsopløring lod meget tilbage at ønske
Næsten hver anden fængselsbetjent har sin viden om sags – behandling fra sidemandsoplæring. En fjerdedel har slet ikke modtaget oplæring eller undervisning, og er derfor i mere eller mindre grad selvlærte i den opgave, viser sagsbehandlingsundersøgelsen.

Michael Neergaards første møde med sagsbehandling var også præget af stor uvidenhed, og det var først sent i sin læretid, at han fik brugbar oplæring i klintsystemets kringelkroge.

”I det lukkede fængsel, hvor jeg fik sidemandsoplæring, var oplæringen ikke så god, og det var svært at stå på egne ben og lige pludselig skulle løse opgaver i klientsystemet. Så var jeg her i Horserød på et tidspunkt i min prøvetid, og oplevede at lære sagsbehandlingen på en helt anden måde. Og det var faktisk en af grundene til, at jeg søgte herop,” siger han.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 43 procent, at de enten i ringe grad eller i meget ringe grad føler sig kvalificeret til sags – behandlingsopgaven. Den gruppe tilhører Michael Neergaard ikke, men han er meget bevidst om, at ansvaret er lagt over til betjentgruppen at lære fra sig.

”Det tager tid at lære, og det er vigtigt, at de nye betjente har den tid. Min viden på området er jo opnået ved selv at løse opgaverne og spørge mere erfarne betjente og socialrådgivere. Jeg synes generelt, at vi er gode til at lære fra os heroppe. Jeg tror og håber virkelig, det giver mening for mange af vores prøvebetjente,” siger Michael Neergaard.

Af Kristian Westfal

Læs også: Sagsbehandlingen stjæler fængselsbetjentenes tid