Det holdt hårdt, men efter fem måneders forhandlinger nåede parterne frem til et overenskomstresultat. I begyndelsen af juni offentliggøres urafstemningen blandt Fængselsforbundets medlemmer.
Pænt, men ikke prangende. Sådan kan man måske opsummere holdningen blandt mange statsansatte, da den hvide røg steg op fra Forligsinstitutionens skorsten i slutningen af april.
Aftalen mellem de to hovedforhandlere, Sophie Løhde og Flemming Vinther, sikrer samlede lønstigninger på 8,1 procent i løbet af de kommende tre år. Det er det bedste resultat siden 2008.
Forliget indebærer generelle lønstigninger på 6,07 procent, hvilket vil betyde et løft i månedslønnen på mindst 1.600 kroner for alle fastansatte medlemmer af Fængselsforbundet.
Inflationen forventes dog at blive 4,9 procent, så den generelle reallønsfremgang vil være på lidt over en procent.
Herover skønnes reststigningen at blive 1,5 procent, som skal udmøntes via lokallønudvikling – også kaldet Ny løn.
Desuden er der afsat 0,53 procent til andre formål. På denne måde bliver den samlede ramme på 8,1 procent.
HB anbefaler et ja
OK- resultatet blev sendt til urafstemning blandt Fængselsforbundets medlemmer midt i maj, og resultatet foreligger i begyndelsen af juni .
Forbundets hovedbestyrelsen har på forhånd anbefalet et ja. Forbundsformanden peger på, at forbundets to hovedkrav er blevet indfriet. Det gælder for det første et reallønsløft, og for det andet at de offentlige lønninger følger de private.
”8,1 procent er et godt resultat. Jeg er ret overbevist om, at vi ikke får et bedre resultat via en konflikt. Derfor er vi tilfredse. Og så lykkedes det at fjerne Corydons forhadte privatlønsværn, så vi igen har en reguleringsordning med symmetrisk udmøntning,” siger han.
Formanden henviser til, at der ved overenskomsten i 2015 blev indført et system, som betød, at lønnen for de offentligt ansatte blev strammere reguleret, hvis den steg, end hvis den faldt i forhold til den private løn.
Højere lønstigninger end de private ville nemlig medføre en 100 procent lønreduktion. Hvorimod lavere lønstigning kun ville medføre en positiv efterregulering på 80 procent.
Sådan er det ikke fremover. Med den nye overenskomst genindføres den såkaldte parallelitet i lønudviklingen.
Forliget sikrede også den betalte spisepause som en overenskomstmæssig ret for alle, der har den i dag: ”Dermed har vi slået fast, at arbejdsgiver ikke kan pille ved vores rettigheder uden at aftale det med os,” siger Kim Østerbye.
Fælles indsats
Overenskomsten blev landet efter måneders kampagne, hvor alle offentligt ansatte stod sammen om EN LØSNING FOR ALLE.
Først i de allersidste dage af forhandlingerne opstod der sprækker i musketereden, da nogle af de regionale faggrupper landede en aftale. De øvrige forhandlinger fulgte dog hurtigt efter.
Kim Østerbye kalder det et historisk sammenhold på tværs af alle offentligt ansatte.
”Det er sjældent, man ser sosu’ere og djøf ’ere råbe i kor sammen. Det så vi denne gang – og det var fantastisk. Jeg tror, det var det, som i den sidste ende sikrede en god aftale. Jeg synes, vi skal klappe hinanden på skulderen for den kæmpestore indsats. Vi fik i den grad råbt politikere og befolkning op.”
Af Søren Gregersen
KONFLIKT FRA 11. JUNI?
Der er frist for godkendelse af overenskomstforliget den 4. juni. Bliver det et nej, træder strejke og lockout i kraft den 11. juni.
