01.12.2021

Institut for Menneskerettigheder: Kriminalforsorgen er under stort pres

En ny rapport remser problemerne op i fængslerne: Der er for stort overbelæg, der er for få og for nedslidte fængselsbetjente, der mangler tid til resocialiseringsarbejdet, de fysiske rammer er for pressede og de indsatte er blevet mere forråede og voldsparate.

Hvis man var i tvivl om, hvordan det står til i Kriminalforsorgen, så skal man bare læse den nye rapport fra Institut for Menneskerettigheder, som er offentliggjort i dag.

Læs rapporten her

Billedet er mildest talt dystert: Instituttet konkluderer, at Kriminalforsorgen på en række væsentlige parametre er meget presset. Det gælder bemanding, kapacitet, opgaveløsning, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Konklusionen lyder:

  • Der er udbredt overbelæg, for lille fængselskapacitet og for mange indsatte.
  • Pressede fysiske rammer med inddragelse af fællesrum, dobbeltbelæg på celler med videre.
  • Mere forråede og voldsparate indsatte med længere straffe, mindre udgang og færre prøveløsladelser.
  • For få og for nedslidte fængselsbetjente, der skal udføre flere administrative og rutinemæssige sikkerhedsopgaver, urinprøver, person- og cellevisitationer med videre.
  • For lidt eller ingen tid til resocialiseringsarbejde, relationsarbejde og dynamisk sikkerhed.
  • En markant stigning i brug af disciplinærstraf.
  • Et stigende antal magtanvendelser.
  • Et stort omfang af vold og trusler mod fængselsbetjente og et stort mørketal på vold og trusler indsatte imellem.

Tillidsrepræsentanter: Ingen tid til relationer
Instituttet har som led i sit arbejdet interviewet 12 af Fængselsforbundets tillidsrepræsentanter.

Samtlige er negative over for den manglende tid til relationsarbejdet.

Flere fremhæver, at det ikke er muligt at skabe tillid til de indsatte, når man kun møder de indsatte under visitationer eller ved aflåsning. Administration og statisk sikkerhed har forrang, mens mulighederne for at skabe positive rum mellem ansatte og indsatte bliver nedproriteret.

Det bliver sværere at mærke den indsatte.  så man ikke ved, hvad der kan trigge hans vrede, eller hvordan han har det, er der noget galt eller har der været et dårligt besøg. jo bedre vi kender dem, jo færre konflikter er der også, og jo bedre kan vi hjælpe dem,” siger en tillidsrepræsentant i undersøgelsen.

“Man har fjernet mulighederne for at bygge relationer. Så nu repræsenterer fængselsbetjentene i større og større grad bare et afslag og et nej. Og det påvirker resocialiseringen, for når de ser os komme, så ved de, at det betyder noget negativ,” siger en tillidsrepræsentant i undersøgelsen.

Tillidsrepræsentanterne peger også på, at der er sket en forråelse af de indsatte. Flere oplever problemer med ’gråzonepersoner’, forstået som indsatte, der ikke hos politiet indgår i banderegistret, men hvor personalet har oplysninger, der viser, at en indsat har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering.

Og eftersom betjentene i mindre grad er ude blandt de indsatte, opdager de i mindre grad trusler og overfald mellem indsatte. Sikkerheden svækkes altså.

“Den dynamiske sikkerhed lider skade, når du ikke kender de indsatte, du har på din afdeling. Det er hele udgangspunktet for dynamisk sikkerhed,” siger en tillidsrepræsentant.

Flertallet af tillidsrepræsentanterne mener derfor, at de ikke længere kan garantere de indsattes sikkerhed.

Overfyldte fængsler
Tillidsrepræsentanterne peger også på problemerne med dobbeltbelæg og de såkaldt kapacitetsoptimerede pladser.

Samlet set oplever de, at afsoning ikke længere har en reel kriminalitetsforebyggende effekt, fordi de ikke længere hverken har en føling med de indsatte, eller mulighed for at skabe udvikling hos den indsatte.

Af Søren Gregersen