11.08.2022

Ina Eliasen: Vi skal være bedre til at samarbejde på tværs

Projekt ’styrket sammenhængskraft’ er i fuld gang. Kriminalforsorgens direktør mener, at organisationen er blevet for siloopdelt. Der er behov for mere samarbejde og forståelse på tværs af institutionerne.

Der ligger et hudløst ærligt notat bag det projekt, der skal styrke sammenhængskraften i Kriminalforsorgen.

Notatet opstiller fem hypoteser om, hvad der er barrierer for en stærk sammenhængskraft. Der er eksempelvis ikke ens forståelse af områdekontorets ansvar og opgaver, står der blandt andet i notatet.

Organisationskulturen problematiseres også, og der stilles spørgsmål ved ledelse, kompetenceudvikling og styringen af organisationen.

Direktør Ina Eliasen er nået frem til hypoteserne i samarbejde med både ledelse og CASU (det Centrale Arbejdsmiljø og Samarbejdsudvalg), og hun er ikke bleg for også at vende pilen mod sig selv.

”Første gang vi fremlagde hypoteserne, var der nogle, der sagde til mig, at det så fint ud alt sammen, men hvad med dig selv, Ina? Og det er jo fuldstændigt rigtigt, og derfor handler den femte hypotese også om selve styringen af Kriminalforsorgen,” siger hun.

Jeg tror ikke, vi bliver et bedre sted at være, før vi bliver bedre til at arbejde sammen på tværs og forstå hinanden,” siger Ina Eliasen

Der er noget galt med strukturen
Hypoteserne kommer altså godt rundt i hjørnerne i Kriminalforsorgen, men for Ina Eliasen er der et særligt omdrejningspunkt, som hun vender tilbage til igen og igen i det arbejde, der ligger foran hende og den øvrige organisation. Det handler om den struktur, der blev indført i 2015, som inddelte Kriminalforsorgen i fire områder.

”Jeg havde allerede gjort mig nogle tanker om den organisering, da jeg satte mig i direktørstolen. Der er noget galt med den, når vi stadig taler om de problemer, den har affødt efter syv år,” siger Ina Eliasen.

I hendes optik er den en central brik i den svækkede sammenhængskraft, selvom den også har trukket gode ting med sig.

”Vi er blevet dygtigere til at levere siden 2015. Men vi er blevet for siloopdelt. Med omorganiseringen nedlagde man også en række tværfaglige samarbejdsfora, og jeg tror, man tog den lidt for langt. Jeg talte med en kollega på et tidspunkt, der spurgte, om hun godt måtte ringe til en fra et andet område for at sparre. Selvfølgelig må hun det, og der er noget galt, når man er i tvivl om det,” siger Ina Eliasen.

Direktøren mener desuden, at siloerne skal opløses ved, at der kommer mere samarbejde og forståelse på tværs af de forskellige arbejdsfunktioner. Der kan være lang vej mellem en ansat på et områdekontor og en fængselsbetjent.

”Når jeg taler med folk, bliver det ofte nævnt, at det er svært at gennemskue roller og ansvar i organisationen. Hvem gør hvad og hvorfor? Det skal vi blive meget bedre til at kommunikere om. Og så skal vi skabe forståelse på tværs af funktionerne. Områdekontorerne skal besøge fængslerne og fængselsbetjente skal besøge områdekontorer. Alle skal flytte sig,” siger hun og fortsætter: ”Jeg tror ikke, vi bliver et bedre sted at være, før vi bliver bedre til at arbejde sammen på tværs og forstå hinanden.”

Endnu et skib?
Der står i notatet om styrket sammenhængskraft, at der er problemer med organisationsstyringen. Der bliver truffet rigtig mange beslutninger, og søsat en masse skibe, men implementeringen og opfølgningen af dem udebliver.

Fagbladet spørger direktøren, hvordan hun vil sikre, at projekt styrket sammenhængskraft ikke bliver endnu et skib, der ikke når i havn?

”Jeg kan godt forstå, du spørger, men jeg er meget optaget af, at vi holder fast i momentum og hurtigst muligt ser resultater,” siger Ina Eliasen.

Hun fortæller, at en lang række interviews med alle typer af medarbejdere er i hus, og besvarelserne skal nu analyseres, så en plan for konkrete tiltag kan tage form. Alle er enige om problemerne, men nu skal der også skabes enighed om løsningerne.

”Mens det var forholdsvis nemt at blive enige om hypoteserne, tror jeg, det kommer til at kræve langt mere benarbejde at blive enige om løsningerne. Her kommer vi til at skulle træffe nogle svære ledelsesmæssige beslutninger med meget tæt involvering af CASU. Men jeg tror på, at vi sammen får skabt en bedre arbejdsplads,” siger Ina Eliasen.

Af Maria Hamilton