25.05.2022

Hvornår er man alene på vagt som fængselsbetjent?

Der er kommet en ny definition på alenearbejde, men den har ikke meget med virkeligheden at gøre, lyder kritikken fra Fængselsforbundet. Her frygter man, at definitionen vil føre til teknisk nedskrivning.

Hvis man er den eneste betjent på vagt, er det så en alenevagt? Nej, ikke nødvendigvis. Der er nemlig delte meninger om, hvad alenearbejde vil sige.

Tidligere var det ellers ikke til at tage fejl af. Hvis man var den eneste på vagt på en afdeling, var det alenearbejde. Men nu ser virkeligheden anderledes ud. Nu findes der nemlig kun alenearbejde på lukkede eller halvåbne afdelinger. Altså eksisterer denne vagtform ikke længere i de åbne fængsler.

Hvad mere er, skal alenearbejde nu kun registreres, hvis en fængselsbetjent er alene på vagt, hvor der oprindeligt er planlagt at skulle være to fængselsbetjente på vagt. Det fremgår af et referat fra et møde i Det Centrale Samarbejdsudvalg (CSU) den 18. december 2013.

Man er således nu kun ’alene’ i situationer, hvor der af sikkerhedsmæssige årsager skal være to eller flere fængselsbetjente til stede, men der reelt kun er én.

Fængselsforbundets forbundssekretær Bo Yde Sørensen, er stærkt utilfreds med den nye definition, som han mener, er resultatet af et langt og kaotisk forløb.

”Først nedsætter direktoratet en projektgruppe – med mig som forbundets repræsentant – hvor der er fuld enighed om at fortsætte med den velkendte definition. Men så går alt galt.

Direktøren forkaster projektgruppens forslag og ændrer det, så det i stedet bliver ledelsen lokalt, der afgør, hvornår noget er alenearbejde,” siger han.

Langt fra virkeligheden
At den nye definition kan skabe uenighed lokalt, er Statsfængslet i Nyborg et godt eksempel på. Her mener ledelsen ikke, at der – ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering – findes alenearbejde i 2014.

I 2013 er man – efter et kompromis med medarbejdersiden – landet på et skøn på tre til fem alenevagter i løbet af hele året.

Og det tal har ifølge fængslets lokalformand, Mette Nielsen, intet med virkeligheden at gøre.

”Jeg er helt uenig i tallet. Det er så langt fra virkeligheden, som det næsten kan komme. Hvis man for eksempel er alene på vagt i fire timer i træk, så hedder det ikke alenearbejde,” siger hun.

Lokalformanden mener, at det er stærkt problematisk, at fængslets ledelse tilsyneladende bruger den nye definition som en måde at nedskrive alenearbejdet på: ”Det virker som om ledelsen – og direktoratet – forsøger at omgå virkeligheden ved teknisk nedskrivning af alenearbejdet,” siger hun.

Også på Statsfængslet i Ringe har man fortsat alenevagter – for eksempel om formiddagen, om natten og i weekenderne. Og det slider på personalets arbejdsglæde, mener fængslets lokalformand, Steen Østerberg.

”Det giver stress og ubehag at gå alene – plus en masse arbejde, man ikke får gjort. Der er for eksempel intet, der hedder relationsarbejde, når man er alene på vagt,” siger han.

Han mener , at den nye registreringspraksis er ulogisk: ”Det virker absurd. For når man er alene, er man vel alene. Og så er jeg ligeglad, om det er planlagt eller ej. Det vil altid belaste det psykiske arbejdsmiljø, når kollegaer er alene på vagt.”

Kim Østerbye: Det er slet ikke godt nok
Den nye definition af alenearbejde behager bestemt heller ikke Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, som er dybt uenig i definitionen, der på papiret fjerner alenearbejdet fra institutionerne.

”Det er sørme smart. Man leger lidt med ordene i direktoratet, og så ’puf’ er alenearbejdet forsvundet som ved et trylleslag. Problemet er, at denne her registreringsøvelse, som ledelsen har været internt uenige om i direktoratet, går ud over medarbejderne. Det virker mest af alt som en rygdækning over for politikerne, og det er slet, slet ikke godt nok,” siger han.

I Direktoratet for Kriminalforsorgen er HR-chef Marianne Fæster Nielsen, opmærksom på, at der har hersket uenighed lokalt på enkelte tjenestesteder om, hvornår der er tale om alenearbejde.

”For mig at se, er uenighederne udtryk for, at der har været uklarhed om det skrevne i forhold til registreringspligten. Set i lyset af de spørgsmål, som er kommet, så overvejer vi, om vi kan beskrive det mere klart. Det er vigtigt, at selve registreringen ikke bliver opfattet som en snæver afgrænsning af alenearbejde som sådan. Vi skal finde en god måde at håndtere eventuel lokal uenighed om registrering fremover,” siger hun.

Af Andreas Graae