27.03.2024

Lars Westh er tidligere tømrer, men er nu trukket i uniformen. Fagbladet spørger hvorfor?

Hvorfor har du søgt ind som fængselsbetjent?

Tre af de nye elever på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter svarer på fagbladets spørgsmål om hvorfor, hvordan og hvad. 


Liv TLiv Tolsager, 35 år, Stevns

Hvorfor har du valgt at blive fængselsbetjent?
Jeg har i mange år haft et firma med hesteopdræt, undervisning i ridning og dressurtræning. Efter krisen vil jeg gerne finde mig et mere stabilt job, der samtidig er udfordrende.

Hvordan fik du ideen til at blive fængselsbetjent?
Jeg så faktisk et opslag tilbage i 2009 og søgte, men kort efter var der uddannelsesstop. Jeg havde ellers bestået den fysiske test, men kunne altså først komme i gang her i 2016.

Hvad forventer du dig af jobbet?
Jeg forventer først fremmest et godt kollegialt sammenhold. Jeg vil helt sikkert blive udsat for udfordrende dag på godt og skidt. Men jeg tror selvfølgelig på, at jeg kan klare det.

Ønske til tjenestested som færdiguddannet? Køge Arrest.


Dorte KockDorte Kock, 46 år, Ørbæk

Hvorfor har du valgt at blive fængselsbetjent?
Der skulle ske noget helt andet i mit arbejdsliv, inden det var for sent. Jeg har arbejdet 20 år som postbud.

Hvordan fik du ideen til at blive fængselsbetjent?
Jeg har nogle bekendte, der er fængselsbetjente, og de er meget glade for det. De har ofte sagt, at det skulle de været blevet for længe siden.

Hvad forventer du dig af jobbet?
Jeg ved det jo faktisk ikke, før jeg kommer ud. Det er jo ikke noget, som folk sidder og fortæller om til en fest. Men jeg fik et lille indblik i det, da jeg var forbi mit tjenestested forleden.

Ønske til tjenestested som færdiguddannet?
Jeg vil gerne prøve både åbne og lukkede fængsler og arresthuse.


Lars WesthLars Westh, 42 år, Rønne

Hvorfor har du valgt at blive fængselsbetjent?
Jeg har arbejdet som tømrer meget af mit liv, og har slidte knæ nu. Så jeg skal finde noget andet. Og så har jeg tidligere været misbrugsbehandler på Sct. Ols, så lysten til at arbejde med mennesker har altid ligget der.

Hvordan fik du ideen til at blive fængselsbetjent?
Det var faktisk fra en sidemand til en konfirmation. Han berettede om et alsidigt job med gode muligheder. Og så slog jeg til, da det blev en mulighed.

Hvad forventer du dig af jobbet?
Jeg håber på alsidige arbejdsdage og gode kollegaer samt at kunne udvikle mig personligt og fagligt hen over årene.

Ønske til tjenestested som færdiguddannet?
Køge Arrest.

Af Kristian Westfall