Hvad er det i jobbet som fængselsbetjent, der gør, at man er særligt udsat for at udvikle belastningsreaktioner? Hvad skal man være opmærksom på? Fagbladet har talt med to eksperter.
VIVES undersøgelse viser, at 13,5 procent af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente opfylder diagnosekriterierne for PTSD. Hver syvende kollega er altså ramt af en posttraumatisk belastningsreaktion.
Fagbladet har stillet en række spørgsmål til psykologerne Line Bang Mikkelsen og Sanna Koch Autrup. Hvorfor er de særligt udsatte, hvilke symptomer skal man være opmærksom på hos sig selv og hvordan kan vi blive bedre til at forebygge?
Hvad er det i jobbet som fængselsbetjent, der belaster psyken, og hvad er det, der udløser PTSD?
Line Bang Mikkelsen: Stort set alle de fængselsbetjente, vi ser, har flere alvorlige hændelser i bagagen. Vi ved fra forskning, at hvis en person udsættes for traumatiske hændelser flere gange i livet, øger det risikoen for at udvikle PTSD. Nyere forskning tyder også på, at hyppigheden af voldshændelser i sig selv øger risikoen for at udvikle PTSD-lignende reaktioner.
Det er ikke kun voldsomheden af hændelserne, der har betydning. Vi kan kalde det hverdagsvold. Hverdagsvold er skadeligt og kan være en del af arbejdshverdagen i nogle erhverv.
Fængselsbetjente arbejder tit i lange vagter og mange timer, hvilket stiller krav til, at betjentenes vagtsomhed skal være høj i længere tid. Nervesystemet tilpasses således over år et miljø, hvor konflikter og trusler kan forekomme når som helst, hvilket er belastende.
De erfaringer, som vi i klinikken har gjort os er, at vi bør være særligt opmærksomme på, at vi har at gøre med personer, der har træning i at opretholde en facade og holde ud, når de er svært belastede. Det kan gøre, at de kan se upåvirkede ud udefra, selvom de er ramt af PTSD-symptomer.
Hvilke symptomer skal man være opmærksom på?
Line Bang Mikkelsen: Man skal være opmærksom på, om man har livagtige erindringer, hvor man ser, hører, lugter eller føler sanseindtryk, man oplevede i forbindelse med en hændelse. Man skal også være opmærksom på drømme, der kan relateres til hændelsen og andre tegn på belastningsreaktioner: søvnproblemer, hukommelsesproblemer, kropslig uro, kort lunte, stærk vagtsomhed, øget alkoholforbrug, tristhed.
Lige efter en voldsom hændelse skal man være opmærksom på tab af hukommelse for dele af hændelsen eller tiden umiddelbart efter, tunnelsyn og en følelse af uvirkelighed. Var disse symptomer til stede i forbindelse med hændelsen, er der brug for ro for, at nervesystemet genfinder balancen. Har man vedvarende symptomer over en måned skal man opsøge hjælp igennem arbejdsgiver eller hos egen læge.
Hvad skal der til for, at man bliver diagnosticeret med PTSD?
Line Bang Mikkelsen: Du har været udsat for en hændelse, som de fleste ville opleve som alvorlig og overvældende. Det primære symptom er, at du oplever vedvarende livagtige intense erindringer eller flashbacks fra hændelsen.
Du undgår, så godt du kan, at tænke på hændelsen. Du undgår steder, situationer og mennesker, som kan minde dig om hændelsen, isolerer dig socialt og oplever dig følelsesmæssig afladet. Og du har en oplevelse af at være mere på vagt, urolig, anspændt og du får lettere et chok. Det kan give problemer med at falde i søvn eller hyppige opvågninger.
Hvordan kan man forebygge PTSD?
Sanna Koch Autrup: Arbejdspladsen kan forebygge ved for eksempel: 1) At der er nok mandskab til at forhindre, at en truende situation bliver farlig; 2) At det er klart, hvordan kollegaer hjælper hinanden på rette vis, hvis der er behov; 3) At man kender procedurerne, og oplever dem som meningsfulde, efter højrisikosituationer; 4) At der er ledelsesmæssig lydhørhed og en oplevelse af, at man har ledelsen ”i ryggen” efter en voldsom hændelse; 5) At personalet føler sig tilstrækkelig kompetent til at udføre sine arbejdsopgaver under de givne arbejdsforhold (her kan supervision til personalet for eksempel være hjælpsomt); 6) At der er muligheder for tidspunkter med pause og perioder med fri til at restituere; og 7) At have en ’arbejdsfastholdende kultur’, hvor der for eksempel gives tilbud om omplacering i en periode, tilbud om tilpasset vagtskema og åbenhed overfor en hel eller delvis sygemelding.
Kan en fængselsbetjent med PTSD nogensinde vende tilbage til jobbet igen?
Sanna Koch Autrup: På Arbejdsmedicinsk Ambulatorium ser vi fængselsbetjente med mildere belastningsreaktioner/PTSD, hvor det er muligt at vende tilbage til arbejdet. Det er meget forskelligt for den enkelte, hvilke skånehensyn der er behov for, og hvor længe der er behov for dem. Det er
vigtigt med et godt samarbejde med arbejdsgiver og kollegaer og indsigt i sin egen reaktion, og hvad man har brug for i en tilbagevendingsproces, samt tillid til, at det er trygt og rigtigt at vende tilbage.
Er PTSD så alvorlig en diagnose, at når man først er der, så er man ødelagt og skal leve med det resten af sit liv?
Line Bang Mikkelsen: Der er forskellige alvorlighedsgrader af PTSD-tilstande. Nogle bliver så alvorligt ramt, at de for eksempel mister evnen til at føle nærhed til andre, og også selvbilledet og verdensbilledet kan blive meget negativt. Det er meget alvorligt, at vi kan se så voldsom sygdomsudvikling efter at have været offentligt ansat i Danmark.
Der er stor forskel på varigheden af lidelsen. Forskning viser, at nogle PTSD-tilstande kan vare længe – helt op til 10 år. Vi ser også personer med kronisk PTSD.
Når det er sagt, så synes jeg, det er vigtigt at understrege, at mange belastningsreaktioner stabiliserer sig med god støtte. Vi må ikke have en unuanceret tilgang, hvor det bliver sådan, at fordi nervesystemet får brug for en pause, stempler vi en person som ødelagt.
Af Maria Hamilton
Line Bang Mikkelsen er specialpsykolog på regionsfunktionen for PTSD på psykiatrisygehuset i Slagelse.Sanna Koch Autrup er psykolog på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.
