Har du lyst til at arbejde i Kriminalforsorgen? Vi tilbyder et job med ringe løn, højt arbejdspres, risiko for vold og trusler samt
gode chancer for at blive syg.
Siger du nej? Det kan jeg ikke forstå!
Og dog det kan jeg nok, når jeg lægger ironien på hylden.
Kriminalforsorgen sidder i øjeblikket fast i en ond cirkel, hvor den ene negative ting, fører noget andet med sig.
Opgaverne hober sig op, volden stiger, sygefraværet slår rekord, bemandingen er utilstrækkelig og vi har svært ved at
skaffe nye folk.
Tag Københavns Fængsler som eksempel. Her har der alene i år været 77 voldelige overfald. Sygefraværet ligger på 36 dage i
gennemsnit, og nu sparer man 20 millioner kroner på budgettet. Jeg forstår godt, at vores kollegaer i juni valgte at køre forbi Justitsministeriet og aflevere en symbolsk bårebuket for fængslet.
Det samme billede gentager sig i resten af landet. I min tid som forbundsformand, har jeg aldrig set medlemmerne så pressede som nu. Det gælder både betjente, værkmestre og ledere.
Alene i årets første seks måneder er 43 kollegaer blevet afskediget på grund af dårligt helbred. Det er dobbelt så mange som normalt.
Hvordan bryder vi den onde cirkel? Hvordan sikrer vi anstændige arbejdsvilkår for medarbejderne i Kriminalforsorgen?
Jeg tror, det kræver en samlet løsning. En løsning, hvor der er en retfærdig økonomi, så der rent faktisk er penge til at drive institutioner, som kan få de kriminelle ud på den anden side.
En løsning hvor bemanding og opgaver hænger sammen. Det nytter jo ikke noget, at vores tid går med endeløse visitationer, hvis vi ønsker at forbedre den dynamiske sikkerhed.
Og en løsning hvor vi får en rimelig løn for vores indsats. Vi er formentlig den dårligst lønnede uniformerede gruppe i staten. Dygtige kollegaer vælger at forlade jobbet, og de unge gider
ikke arbejde et sted, hvor takken er vold og sygefravær.
De unge vil ligesom alle andre arbejde et sted, hvor de trives i jobbet. En arbejdsplads som fungerer. Som de er stolte af, og hvor der er sammenhæng mellem tingene.
