14.02.2024

Hvad gør politikerne og direktoratet ved den værste krise i Kriminalforsorgens historie?

Alene i marts i år har der været 3.500 ubesatte vagter i de danske fængsler og arresthuse.

Det har den konsekvens, at vi som personale ofte bliver beordret på vagt, hvilket på den lange bane kan skabe problemer på hjemmefronten.

Det er et kæmpe pres, der lægges på os, da det betyder, at man ofte må melde afbud til arrangementer, som man troede, man skulle deltage i sammen med familien.

Spørger man Kriminalforsorgen, er svaret, at der bliver gjort meget for at rekruttere nye betjente og fastholde dem, der allerede er ansat. At det ikke går så godt med ansættelserne, må man give højkonjunkturen en del af skylden for. Så faktum er, at der stadigvæk er flere, der forlader kriminalforsorgen, end der kommer ind.

Justitsministeren udtaler i avisen Information, at det er en af de største udfordringer, han har siddet med som justitsminister, og at situationen ikke løser sig hurtigt, men at Kriminalforsorgen hele tiden prøver at finde løsninger, og at de går i dialog med personalet om, hvad de ser af muligheder.

Om de går i dialog med personalet, sætter jeg spørgsmålstegn ved. Det kan godt være, at de lytter, men så er den vist heller ikke længere, for når de giver svar på vores forslag til midlertidige ændringer/løsninger, der kan lette presset på personalet og samtidig forbedre arbejdsmiljøet, er svaret nej. Man mener, det er vigtigere at sikre en ensartet bemanding i sammenlignelige arresthuse og samtidig imødekomme frigivelse af personaleressourcer. Man får ofte det indtryk, at de skal drive en strømlinet virksomhed, som skal give overskud.

Følelsen af ikke at blive lyttet til, får os til at være mere reserverede. Vi mister interessen i, om arbejdspladsen klarer sig godt, får mindre interesse i at leve op til lederens forventninger, bliver mindre innovative, laver kun det arbejde, der forventes og bliver mindre socialt engagerede på arbejdspladsen. Alle disse følelser ”tvinger” flere end før til at tænke på, om de har en fremtid i Kriminalforsorgen.

Vi har i Helsingør Arrest et personaleunderskud på over 25 procent. Vores postbesættelse kræver dagligt brugen af 13 mand. Vi har fremlagt en ændring af vores vagtformer, der vil gøre, at vi dagligt kan nøjes med 9 mand. Hvilket jo er frigivelse af personaleressourcer, som de efterlyser.

Samtidig er vores forslag omkostningsfrit for arresthuset, og betragtes af personalet som et godt forslag, der vil give os lidt mere luft i hverdagen og betragtes som et væsentligt løft af vores arbejdsmiljø.

Men endnu engang løber vi panden mod muren. Områdedirektøren, ja selv vores egen ledelse, fastholder deres fejlslagne politik, trods den negative effekt, den har på os i vores dagligdag.

Man får det indtryk, at politikerne mener, de har gjort deres ved at bevillige flere penge til mere personale, men de glemmer at kigge på andre vigtige parametre som SU under uddannelse, grundlønnen, den evige nedskæring af basispersonale og et dårligt arbejdsmiljø. Direktoratet lider under samme syn som politikerne og fastholder, at den politiske aftale indeholder aftaler med gode tiltag, der på sigt vil gavne arbejdsmiljøet.

Det er efterhånden en gammelkendt frase, som de har brugt de sidste mange år på deres tiltag, uden at det har vist sig at have nogen særlig effekt. Vi har brug for løsninger her og nu, hvis ikke vi alle skal bukke under for presset.

Jeg mener, at tiden er inde til, at områdedirektørerne og direktøren for Kriminalforsorgen påtager sig deres ansvar over for personalet. At de presser politikerne til at sætte farten ned med deres utallige tiltag, får dem til i en periode at fokusere på arbejdsmiljøet og gennemføre tiltag her og nu, der kan lette hverdagen og standse flugten fra jobbet, så vi som betjente igen kan se os selv i øjnene og anbefale andre at søge jobbet som fængselsbetjent.

Jeg ved, at vi ikke er de eneste, der står med problemet med manglende personale, men kan kun give udtryk for problematikken set med mine øjne i Helsingør Arrest.

Så man kan konkludere, at hvis det man gør her og nu, ikke virker, så gør noget andet: lyt til personalet.

Claus Egebjerg Larsen
Tillidsmandssuppleant
Helsingør Arrest