27.03.2024

Hvad gør du ved krisen, Thorkild Fogde?

Thorkild Fogde erkender, at Kriminalforsorgen er i ubalance. Men han lover, at organisationen kommer i balance igen. 

Vågn op, Thorkild!” De ord er blæst op i stor størrelse på et lærred i det mødelokale på Hotel Storebælt i Nyborg, hvor Thorkild Fogde er mødt op den 7. november. Han er inviteret til at svare på de spørgsmål, Fængselsforbundets hovedbestyrelse har til krisen i Kriminalforsorgen.

Direktøren er dog tilsyneladende vågen og klar til at bevise sin bevågenhed med ord, tal og grafer.

”Jeg er enig i, at Kriminalforsorgen ikke er en organisation i balance lige nu. Men det skal vi nok blive igen,” siger han.

Han trækker bemandingsproblematikken frem som det største og mest akutte problem.

”Belægget er højt. Antallet af indsatte er steget med cirka 300 på godt et år, og samtidig vil vi måske miste omkring 100 betjente. Det skaber det krydspres, vi oplever lige nu, og som er skyld i den store ubalance,” siger han.

Krydspresset påvirker rigtig mange fængselsbetjentes hverdag i en negativ retning. Det var da også et af hovedbestyrelsens opråb og spørgsmål til direktøren:

Hvad vil du gøre for at øge sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv?

”Jeg vil forsøge at bringe organisationen i ligevægt igen. Bemandingen skal matche den opgave, vi skal løse. Det gør den ikke nu,” svarer direktøren.

Vi skal rekruttere flere betjente
Den oplagte løsning på bemandingsproblematikken er rekruttering, men det er som bekendt lidt mere speget end som så.

”Arbejdsmarkedet er presset i øjeblikket. Vi gør rigtig meget for at få flere ind på betjentuddannelsen, men vi er nødt til at blive endnu bedre. Heldigvis får vi mange ind på transportbetjentuddannelsen, men det løser jo ikke problemet for fængselsbetjentene. Lige nu er der diskussioner om at åbne en skole i Jylland, og måske kan det øge rekrutteringen af fængselsbetjente. Men vi skal huske, at der også skal tages fængselsbetjente ud af vagtplanen for at drive den,” siger Thorkild Fogde og fortsætter:

”En anden måde, man kan løse bemandingsproblemet på, er at sende flere indsatte ud, hvis man ikke kan få ansatte ind. Flere indsatte i prøveløsladelse og samfundstjeneste. Men det er der ikke politisk flertal for, som det ser ud lige nu.”

Hvorfor er virksomheden ikke brudt sammen?
Når man ser på den ubalance, der karakteriserer Kriminalforsorgen lige nu, kan det måske undre nogen, at skibet så ikke er sunket: ”Hvorfor er virksom-
heden ikke brudt sammen?” spørger Thorkild Fogde sig selv, og leverer selv svaret: ”Det skyldes for det første jeres medlemmer. 55 procent af medarbejderne står for alt overarbejdet. Det er dem, der trækker det her læs. Men det er selvfølgelig ikke holdbart i længden, vi risikerer at slide folk op, og det koster op mod 100 millioner kroner om året i overarbejdsbetaling. Derfor har ledelsen sat projekter i søen, der frigør kræfter internt i organisationen, og vi kommer til at sætte mere i gang på den front,” siger han.

Undersøger strukturen
Endnu et presserende spørgsmål fra hovedbestyrelsen handler om strukturen i Kriminalforsorgen:

Fungerer områdekontorerne efter hensigten, eller er de flaskehalse?

”Jeg tror, strukturen er rigtig. Men den fungerer endnu ikke helt efter hensigten. Der er måske gået noget nærhed tabt, og der er brug for både mere stringens, mere overblik og mere smidighed. Derfor har jeg, blandt andet på Fængselsforbundets opfordring, bedt PA Consult om at analysere strukturen, så jeg kan blive klogere på, hvor den ikke fungerer.”

Hvorfor siger du ikke sandheden?
Fængselsforbundets medlemmer har generelt en oplevelse af, at Kriminalforsorgens direktør går rundt og fremlægger en noget mere lyserød virkelighed end den, de kender.

Det konfronterede hovedbestyrelsen også Thorkild Fogde med:

Hvordan kan det være, du ofte fortæller, at det går godt, når medarbejderne oplever det modsatte?

Den udlægning er direktøren ikke enig i: ”Jeg mener, jeg forsøger at fortælle sandheden på godt og ondt. Også til politikerne. Den belægs- og personaleudvikling, jeg har fortalt om i dag, kommer jeg også til at fortælle om til forligskredsen i næste uge. Jeg forbeholder mig dog også retten til at fortælle om de ting, som jeg synes går godt for os, som for eksempel
udvisningsfængslet i Ringe, den nye transportorganisation og nedbringelsen af sygefraværet.”

”Men jeg tager med mig fra det her møde, at I er meget bekymrede for situationen, og det er meget vigtigt for mig at slå fast, at jeg anerkender det store arbejde, der bliver lagt. Jeg vil gerne have, at I går hjem til jeres arbejdsplads og siger herfra, at jeres kollegaers store indsats bliver værdsat.”

Af Maria Hamilton