19.11.2020

John Rasmussen er tillidsrepræsentant i Herstedvester Fængsel

Herstedvesters tillidsrepræsentant: Vi har sagt det i årevis

Herstedvester Fængsel kom i søgelyset efter en fangeflugt i sidste uge. Men for Fængselsforbundets tillidsrepræsentant er det ikke noget nyt, at sikkerheden i fængslet er udfordret. Det har han nemlig gentagne gange påpeget overfor ledelsen.

”Så sent som den 20. august sagde jeg på vores samarbejdsudvalgsmøde, at personalesituationen er katastrofal,” siger John Rasmussen, der har været fængselsbetjent i Herstedvester Fængsel i 34 år og tillidsrepræsentant i 30 af dem.

Der har været sparerunder i al den tid, han har været ansat. Men før var det en form for bølgegang, hvor der blev skåret i personalet, og så ansat igen i bedre tider. De sidste tyve år er bølgerne kun gået én vej.

”Siden 2000 er der udelukkende blevet sparet. Der er ikke kommet flere betjente til. Samtidig er der kommet flere indsatte, flere psykisk syge og flere opgaver. Enhver kan vel se, at det ikke vil ende godt? Hver gang, der har været besparelser, har jeg påpeget konsekvenserne overfor ledelsen. For det er klart, at indhug i personalet har sikkerhedsmæssige konsekvenser,” siger John Rasmussen og forklarer, hvordan det påvirker sikkerheden i dagligdagen, når der er færre betjente på job.

”Da det gik godt, var vi 3-4 betjente på hver afdeling. Nu er vi ofte 2, og i løbet af en vagt, vil den ene af os tit skulle løse andre opgaver udenfor afdelingen. Så er vi én. Når alarmerne gik, stod vi førhen lynhurtigt 12-15 betjente. Sidst jeg så en alarm gå, kom der 5-6 betjente. Vi har samtidig en sikkerhedsstrategi, der er funderet på en dynamisk sikkerhed, der ikke længere eksisterer,” siger han.

Før kunne vi tage det i opløbet
Set i det lys, kom fangeflugten i sidste uge ikke som en overraskelse for den garvede Herstedvesterbetjent.

”Flugten overraskede mig i sin voldsomhed. Det er meget sjældent, at vi ser gidseltagning og trusler med våben i Kriminalforsorgen. Men det overrasker mig ikke, at den indsatte havde tid til at sidde og lave attrapper uden, at vi opdagede det,” siger han.

”Førhen fik vi oftere informationer fra andre indsatte, når noget var i gære på en afdeling, og vi havde også selv meget mere føling med, hvad der foregik blandt de indsatte. Der kan være meget, vi ikke ser, når vi er så få betjente på en afdeling.”

John Rasmussen frygter, at fangeflugten får de helt forkerte konsekvenser for de andre indsatte. De indsatte kan købe hobbyartikler, og der er mange af dem, der sidder og laver små hobbyprojekter og julegaver til deres familie.

”Det er i mine øjne en god og sund måde at bruge tiden på, mens man afsoner. Jeg er bange for, at man fra politikernes side nu reagerer ved at fjerne den mulighed for alle, fordi én har misbrugt den,” siger han.

De stærkeste indsatte får frit spil
Hver gang der er blevet skåret i bemandingen på de forskellige afdelinger, har John Rasmussen pointeret de sikkerhedsmæssige konsekvenser og ofte peget på at, procedurer og retningslinjer skulle opdateres.

”De sikkerhedsmæssige forringelser er blevet sagt videre til områdeledelsen, men det har ikke ændret noget,” siger tillidsrepræsentanten.

Med færre fængselsbetjente på en afdeling forsvinder muligheden for at bygge relationer og opretholde en jævn kontakt med de indsatte. Den dynamiske sikkerhed har trange kår.

”Der kan sagtens gå en vagt, hvor man ikke lige får set, hvordan ham i celle 7 har det, eller hvad ham i celle 19 laver. Førhen gjorde den tætte kontakt, at vi havde overblik over vores afdeling. Det har vi ikke længere, og de indsatte fortæller os ikke meget. De mister tilliden til os, når vi aldrig har tid til at lytte ordentligt på deres problemer,” siger John Rasmussen.

Mine kollegaer gjorde, hvad de skulle, satte efter den indsatte og havde ham under opsyn, til politiet kom og tog over. Vi kunne ikke have løst det bedre.”

Herstedvester har udstationeret 17 betjente til andre pressede institutioner på Sjælland, og det betyder, at fast personale er blevet en mangelvare. Ofte bliver de indsatte mødt af afløsere og elever, der ikke kender dem og deres problemer.

”Når man ikke er vant til at være på en afdeling, er der meget, man skal sætte sig ind i, og man bliver testet af de indsatte. Bliver jeg for eksempel spurgt, om en indsat må ringe til sit barn, må jeg svare, at det ved jeg ikke og gå i gang med at undersøge det. For jeg ved ikke, om han har forulempet sit eget barn og er forment kontakt. De stærkeste indsatte får frit spil, når vi skal bruge så meget energi på at starte forfra,” siger tillidsrepræsentanten.

I John Rasmussens øjne er fangeflugten et symptom på dårlig bemanding, men den er også et tydeligt udtryk for, at han trods alle udfordringer er omgivet af dygtige kollegaer.

”For mig at se, er bemandingsproblemet direkte årsag til, at den indsatte får det spillerum, han gør. Men vi kan aldrig gardere os fuldstændig mod fangeflugter,” siger han og fortæller: ”Det, der skete i sidste uge, sidder stadig dybt i os alle sammen, også hos de betjente, der kunne følge det hele over radioen fra deres afdelinger. Men jeg sidder også tilbage med en stor portion stolthed. Mine kollegaer gjorde, hvad de skulle, satte efter den indsatte og havde ham under opsyn, til politiet kom og tog over. Vi kunne ikke have løst det bedre.”

Af Maria Hamilton

 

Hver tredje fængselsbetjent i Herstedvester er væk