15.10.2021

Hashtåger kan koste kørekortet

Passiv hashrygning under tjenesten kan i værste fald koste kørekort og job. En retskemiker bekræfter risikoen.

Mange fængselsbetjente kender nok følelsen: man låser en celle op, en tyk tåge af røg møder én, og man mærker hashdunsten i næseborene.

Det er i hvert fald virkeligheden for fængselsbetjent Christian Jensen, der er arbejdsmiljørepræsentant i Arresthuset i odense: ”Måske er jeg mere følsom end andre, men jeg kan sådan set godt mærke, at jeg engang imellem bliver tung i hovedet, når jeg står i et røgfyldt lokale, der lugter af hash. Det er lidt ligesom, hvis man har været til en rockkoncert, og der er blevet røget lige i nærheden. Man kan godt blive lidt dizzy,” siger han.

Og det er ifølge fængselsbetjenten nærmest umuligt at undgå, når man arbejder i et arresthus eller et fængsel. En del af jobbet indebærer nemlig at skulle undersøge fangernes celler på mistanke om, at der bliver røget hash.

”Men ofte har de jo røget det, når vi kommer ind. så er der kun tågerne tilbage – men vi finder ikke noget. Det gør det svært for os at dokumentere, at vi har været udsat for passiv hashrygning. For man laver sjældent en notits, hvis man ikke finder noget,” siger han.

Christian Jensen frygter derfor, at den passive hashrygning i arbejdsregi rent faktisk kan spores i en blodprøve, hvis de efterfølgende bliver stoppet af politiet under bilkørsel.

I maj måned faldt der blandt andet dom i vestre landsret, hvor en person blev dømt for bilkørsel med hash i blodet – til trods for at blodprøven ifølge mandens eget udsagn udelukkende skyldtes passiv rygning.

”Jeg kan godt blive bekymret for, hvor meget der skal til, før det kan måles i politiets prøver. det kan jo koste kørekortet – og i sidste ende jobbet. når vi engang imellem ender i en konflikt på en celle, hvor der lige er blevet røget hash, kan vi risikere at opholde os i længere tid i røgen,” siger han.

THC kan godt måles efter passiv rygning
Som arbejdsmiljørepræsentant ligger denne usikkerhed ham meget på sinde. Han tog derfor både kontakt til en retskemiker og til politiet for at få svar.

Retskemikeren, Martin Worm-Leonhard fra Syddansk Universitet, oplyser, at politiets bagatelgrænse for blodprøver ligger på 1 mikrogram THC, der er det aktive stof i marihuana.

Han kan også bekræfte, at der ifølge hans forskning er eksempler på voksne personer, som – efter at have været udsat for passiv hashrygning – har fået målt tHC-niveauer på op til syv mikrogram i blodprøver. og helt op til 39 mikrogram i urinprøver. Med andre ord et godt stykke over politiets bagatelgrænse på 1 mikrogram – som er en million-del af et gram THC i en liter blod.

Politiet melder om stor usikkerhed
I politiforbundet bekræfter forbundssekretær Flemming olsen problemstillingen: ”den usikkerhed der er ved ophold i røgfyldte lokaler, altså den tid man skal opholde sig der, før der er sket nok påvirkning, er en svær størrelse. Vi har ikke kunnet få præcise svar på den maksimale opholdstid i nævnte lokaliteter. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at opstille faste parametre for, hvornår man ikke længere må køre bil.”

Han tilføjer: ”Der findes med andre ord ikke et actioncard, der præcist beskriver, hvorledes man skal forholde sig under og efter ophold i røgfyldte lokaler, men en henvisning til et opmærksomhedspunkt.”

Misbrugsekspert maner til besindighed
Selvom det altså er et område, som tilsyneladende er forbundet med storusikkerhed, maner misbrugsekspert Henrik Rindom til besindighed.”Umiddelbart mener jeg, at det vil være meget usandsynligt, at fængselsbetjente kan blive så påvirket af at opholde sig kortere tid i et lokale, hvor der er røget hash,” siger han.

Han finder dog problemstillingen interessant og kunne godt tænke sig at undersøge sagen nærmere: ”Jeg påtænker at lave et forsøg med fire personer i en bil, hvor de tre ryger en joint, mens den sidste ikke gør. Det kunne være spændende at se, om der i givet fald ville kunne måles THC i den passive rygers blod,” siger han.

HR-chef forstår bekymring
I direktoratet for Kriminalforsorgen forstår Hr-chef marianne Fæster nielsen godt de ansattes bekymring. På samme tid tvivler hun dog på, at risikoen for at blive påvirket ved passiv rygning skulle være ret stor.

”Jeg anerkender fuldt ud, at man som fængselsbetjent kan være bekymret – for det er jo en del af jobbet at gribe ind, hvis man har fornemmelsen af, at der bliver taget ulovlige stoffer. Når det så er sagt, så tror jeg, at risikoen for reelt at blive påvirket er meget lille. For som jeg har forstået det, kan THC kun spores i blodet, hvis man opholder sig ganske længe i et rum med dårlig udluftning.”

Hun opfordrer imidlertid medarbejdere, der føler sig udsat for passiv hashrygning til straks at gå til deres leder, så det kan blive registreret og efterfølgende dokumenteret.

”Hvis man mener sig udsat, er det vigtigt, at man henvender sig til sine kollegaer og til sin overordnede, så man sikrer sig, at det bliver registreret. og hvis man mener, at man reelt har været udsat for en alvorlig påvirkning, bør man gå til sin læge – og selvfølgelig ikke sætte sig direkte ud i sin bil. På den måde følger der også et eget ansvar med – man må bruge sin sunde fornuft,” siger HR-chefen.