26.11.2020

Frifundet for vold

Alle sager fra 2019, hvor fængselsbetjente blev anklaget for vold mod indsatte, endte med frifindelse.

Det fører sjældent til straf, når fængselsbetjente anklages for at gå over stregen. Det viser Kriminalforsorgens opgørelse over disciplinærsager i 2019. Ifølge opgørelsen var der sidste år fire sager, hvor anklagemyndigheden rejste sigtelse mod betjente for at overtræde straffelovens voldsparagraf.

Alle sager endte uden straf eller disciplinære sanktioner. Der var altså ikke noget at komme efter.

I det ene tilfælde blev en betjent i et lukket fængsel tiltalt for at bruge overdreven magt mod en indsat i forbindelse med en magtanvendelse. Betjenten havde brugt knytnæveslag, og var derfor blevet tiltalt for at overtræde straffeloven.

Retten vurderede dog, at betjenten havde handlet efter reglerne. Han havde i situationen ikke haft mulighed for at trække sin stav. Derfor var det nødvendigt at bruge knytnæveslag. Betjenten kunne derfor genoptage tjenesten uden sanktioner.

Vores arbejdsgivere bør beskytte deres medarbejdere bedre. De burde vide, at vi har ret til at anvende magt i tilspidsede situationer, siger Bo Yde Sørensen.

I det andet tilfælde var en arrestbetjent tiltalt for at bruge for meget magt mod en indsat i forbindelse med en magtanvendelse og suspenderet fra tjeneste. Retten mente, der var tale om lovligt nødværge, og betjenten kunne genoptage tjenesten uden sanktioner.

Også de to sidste sager endte uden sanktioner. Her opgav anklagemyndigheden simpelthen sigtelsen mod betjentene.

Formand: urimelige anklager
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen mener, at Kriminalforsorgen i de fire sager har været for hurtigt ude med at anmelde medarbejderne.

”Vores arbejdsgivere bør beskytte deres medarbejdere bedre. De burde vide, at vi har ret til at anvende magt i tilspidsede situationer. Det er urimeligt, at vores medlemmer sættes på anklagebænken på så spinkelt et grundlag, at alle efterfølgende frikendes,” siger han.

Statsadvokaten er kommet ind over
I politiet er det statsadvokaten, som vurderer sagerne, når politibetjente anklages for vold. Det betyder, at sagerne håndteres af anklagere, der kender reglerne og hurtigt kan vurdere, om magtanvendelsen falder inden for betjentenes beføjelser.

Sådan har det ikke været i Kriminalforsorgen tidligere. Men efter Fængselsforbundets forslag blev fængselsbetjente for et år siden underlagt samme procedure som politibetjente.

Med den nye ordning er det politikredsene, der i første omgang efterforsker anklagen mod en fængselsbetjent. Når efterforskningen er slut, forelægger politikredsen sagen for en af de to regionale statsadvokater med en indstilling om, hvorvidt der skal rejses tiltale eller ej.

Bo Yde Sørensen er glad for, at der blev lyttet til forbundets kritik.

”Jeg håber, at den nye ordning vil hæve niveauet af professionalisme i håndteringen af de her sager, så det ikke er junioranklagere, der vurderer sagerne. Det er vigtigt, at de har viden om vores magtbeføjelser og kan vurdere sagerne ordentligt,” siger han.

Af Søren Gregersen

§62
Fængselsbetjente kan anvende magt over for indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 62. Det betyder, at betjente har beføjelser til at bruge stav, peberspray og tåregas for at afværge truende vold, hindre selvbeskadigelse eller undvigelse og for at gennemtvinge påbud.


Læs også:

Magtanvendelser stemples som vold