27.02.2020

Forbundsformand: ”Det må ikke være gratis at overfalde en fængselsbetjent”

Overfald og trusler om vold er en del af arbejdet som fængselsbetjent, og på papiret står retssystemet klar til at reagere med konsekvens for den indsatte. Men Fængselsforbundet oplever en anden virkelighed.

Allerede på uddannelsen lærer fængselsbetjentene at ruste sig så vidt muligt til trusler om vold og deciderede overfald. De får også at vide, at  straffelovens paragraf 119 er spændt ud under dem som et sikkerhedsnet. Den skal nemlig sikre, at det får strafferetslige konsekvenser for den indsatte, der truer eller overfalder en fængselsbetjent.

Men Fængselsforbundet oplever, at det sikkerhedsnet er temmelig slapt i trådene. Overfald bliver ikke mødt med den alvor, der bliver lovet i paragraf 119, mener forbundsformand Bo Yde Sørensen.

”Der mangler konsekvens efter overfald. Vi oplever en stigning i tiltalefrafald, når en indsat bruger vold mod en af vores medlemmer. Det er helt forkert i vores optik,” siger han.

Slået med 20 knytnæveslag
I 2016 indførte den daværende regering respektpakker, der skulle skærpe straffen for vold og trusler mod fængselsbetjente og sikre hurtig opfølgning. Men denne skærpelse kan ikke mærkes.

Jeg opfatter politikernes ord og løfter som tomme, siger Morten Carøe

Det oplever fængselsbetjent Morten Carøe i hvert fald ikke. Han blev overfaldet i august 2019 i Nørre Snede Fængsel. En indsat slog ham med 20 knytnæveslag over hele kroppen. Selvom det nu er halvandet år siden, er sagen endnu ikke kommet for retten.

”Det kalder jeg ikke hurtig opfølgning. Jeg opfatter politikernes ord og løfter som tomme. Det er svært at lægge låg på et overfald og komme videre, når det tager så lang tid at få sagen afsluttet.”

Han føler, at hans arbejde i statens tjeneste bliver negligeret: ”Det er som at bliver mødt med opfattelsen ’så var det heller ikke værre,’” siger Morten Carøe, der har rykket både anklagemyndighed og retsformand.

Den indsatte, der overfaldt Morten Carøe, har været løsladt siden december 2018.

Opfordring til Nick Hækkerup
Bo Yde Sørensen mener, at de manglende konsekvenser efter overfald er paradoksale set i forhold til det politiske fokus, der har været på vold og trusler i fængslerne.

”Vi er blevet præsenteret for både respektpakker og nultolerancepolitik. Hvorfor bliver de tiltag ikke fulgt til dørs? Det signal, der bliver sendt, er, at vores arbejde og faglighed ikke bliver taget alvorligt. Det må ikke være gratis at overfalde en fængselsbetjent.” siger han.

Han har derfor i et brev opfordret justitsminister Nick Hækkerup (S) til at sikre, at anklagemyndigheden rejser alle sager med trusler og vold – også selvom det ikke vil medføre yderligere straf for den indsatte.

I sit svar lover ministeren, at sagerne skal prioriteres højere: ”Fængselsbetjente varetager en vital samfundsopgave og accepterer hver dag en større personlig risiko ved at tage på arbejde, end mange af os andre. Jeg har bedt Rigsadvokaten om at sikre, at denne type sager behandles korrekt,” skriver han og fortsætter: ”Rigsadvokaten har oplyst, at sager om vold eller lignende mod offentligt ansatte er alvorlige og prioriteres højt, og det er afgørende, at disse sager håndteres korrekt og hurtigt. Rigsadvokaten har endvidere anmodet de regionale statsadvokater om en  nærmere redegørelse for anvendelsen af reglerne om tiltalefrafald i praksis.”

I Fængselsforbundet håber man, at der kommer reel handling bag ordene.

”Vi har fået lovning på strammere fokus og opstramning af procedurer før. Jeg sætter min lid til, at der faktisk denne gang kommer forbedringer ud af de tiltag, han sætter i værk. Vi kan ikke være andet bekendt overfor de mennesker, der hver dag går på arbejde og sætter deres egen sikkerhed på spil,” siger Bo Yde Sørensen.

Af Maria Hamilton