I Nyborg Fængsel er hverdagen så småt vendt tilbage efter en sommer, der var præget af flere voldsomme overfald mod fængselsbetjente. Utrygheden kalder på mere personale.
Det tog kun omkring ti sekunder. Men i det korte tidsrum havde skruppelløse gerningsmænd held med at udføre et kynisk attentat på en fængselsbetjent på vej til job uden for porten til Nyborg Fængsel.
Betjenten blev skudt i benene på klos hold, og efterladt blødende på fliserne.
De høje knald fra pistolen kunne høres inde hos portvagten, der kom ilende til. Kollegaerne reagerede instinktivt og forbandt den sårede betjent, mens man ventede på ambulancen.
Kollegaen overlevede heldigvis. Men den sårede betjent og kollegaerne på Nyborg skal leve videre med ubehaget over det faktum, at man som fængselsbetjent er under konstant risiko for overfald. For skudattentatet skriver sig ind i en række voldsomme overfald i Nyborg denne sommer. Og det er ikke let for kollegaerne.
Det siger Brian Kristiansen, der er tillidsrepræsentant på Nyborg Fængsel, da vi taler med ham på betjentstuen på afdelingen for udvisningsdømte.
”Folk er mærkede af attentatet. Vi har i hvert fald 4-5 fængselsbetjente, der er sygemeldt på grund af overfaldet, selvom de ikke var direkte involveret i det,” siger han, mens en gangmand pusler rundt og tømmer skraldespande bag glasruderne til betjentstuen.
Ifølge Brian Kristiansen bliver overfaldet ikke nødvendigvis italesat blandt betjentene, men det ligger tydeligt i baghovedet. En har valgt at blive flyttet til et andet tjenestested, og mange andre er begyndt at opføre sig anderledes på grund af episoden.
”Før attentatet var det normalt, at folk mødte i uniform. Sådan er det ikke længere. Nu kommer folk i civil baksende med en stabel skjorter,” siger tilllidsrepræsentanten, der aldrig selv før har skænket det en tanke, ikke at skulle møde i uniform.
”Men det gør jeg nu,” siger han og peger på en grå bomuldstrøje, der var trukket ud over uniformskjorten tidligere på morgenen.
Overfaldet deler de indsatte
Der er stille, der hvor vi står. Lige nedenunder ligger afdelingen for negativt stærke indsatte.
Her sidder der formentlig indsatte, der mener overfaldet på betjenten var en god ting. Det siger Hassan Basoda, der er værkmester, men i dag er han trukket i uniform på grund af personalemangel.
Han sætter sig ved bordet.
”Hvor de normale indsatte er ligeså chokerede som os, har de banderelaterede nærmest været stolte over overfaldet. De siger det ikke nødvendigvis direkte, men det er alligevel tydeligt,” siger han.
Hassan Basoda tog afsted hjemmefra i uniform dagen efter skudepisoden, og havde ikke tænkt videre over det, før han kom til fængslet.
”Da jeg kom hertil var det ikke rart. Jeg tænkte ikke så meget på min egen sikkerhed, men selvfølgelig meget på vores sårede kollega,” siger han, og fortæller om en episode hvor han følte sig forfulgt af en bil på vej hjem fra job, og derfor kørte en anden vej end han plejer: ”Man bliver lidt paranoid efter sådan en episode,” siger han og forsvinder videre ud i fængslets gange.
Den håbløse personalesituation
Ifølge Brian Kristiansen har fængslets ledelse isoleret set håndteret attentatet godt.
”Der er blevet handlet fra dag ét, og jeg har intet at sætte på fængslet i den forbindelse,” siger han.
Der er sat flere kameraer op, og buskadset er trimmet rundt om fængslet, så udsynet fra fængslet er forbedret. Desuden sættes der mere hegn op på matriklen – blandt andet rundt om personalehuset, der ligger meget udsat uden for fængslets mure.
Men en ting er de praktiske sikkerhedsforanstaltninger, noget andet er den dynamiske sikkerhed med fængselsbetjente, der skaber positive relationer til de indsatte.
Den del kan ikke klares med pigtråd, men kun med mere personale. Og den del af problematikken er langt fra løst. Det giver ekstra utryghed i en i forvejen utryg tid.
”Vi mangler meget personale, og hvis man ikke ville til Nyborg før, vil man fand’me heller ikke nu. Personalemanglen går ud over den dynamiske sikkerhed. Vi er ikke tæt nok på de indsatte,” siger han og peger på vagtplanen for den 5. september: ”Se nu bare i dag. Der er 16 vagter, der er dækket
af betjente, der ikke er fra Nyborg. Forstå mig ret: Vi er superglade for, at folk kommer og hjælper, men det er dybt problematisk, at man ikke kender hverken de indsatte eller huset, når der for eksempel lyder en alarm.”
Ifølge Brian Kristiansen har personalet på Nyborg Fængsel de seneste syv måneder dækket 1.150 ekstra vagter på grund af manglen på fængselsbetjente. Dertil skal lægges de vagter, der dækkes af betjente fra andre fængsler.
”Så længe personalesituationen ikke er løst, ved jeg ikke hvordan det skal blive ved at gå,” siger Brian Kristiansen, mens han viser vej igennem bygningen fra 1913 ud til den blå septemberhimmel.
Alt ånder fred ved Nyborg Fængsel. I hvert fald den dag.
Af Kristian Westfall