18.11.2021

Flygtninge rykker ind i fængslerne

Kriminalforsorgen gør sig klar til at tage sig af flere tusinde flygtninge, men der er ikke mandskab nok til at løfte opgaven.

Det er en ny virkelighed, som Kriminalforsorgen indretter sig efter i det nye år: Hvor Kriminalforsorgens fængsler gennem generationer har huset kriminelle, skal de nu give plads til mennesker, som ikke er forbrydere i klassisk forstand, men blot opholder sig ulovligt i landet.

Planen er, at Statsfængslet i Vridsløselille skal tage imod frihedsberøvede flygtninge, mens det åbne fængsel på Kærshovedgård skal håndtere afviste asylansøgere. Sammen med Udrejsecenter Sjælsmark skal Kriminalforsorgen dermed kunne give husly til over 2.000 flygtninge.

Alle tre steder er det fængselsbetjente, der skal stå for opgaven med den daglige indkvartering. Og det er ikke en nem opgave, for der er i forvejen personaleunderskud i Kriminalforsorgen.

Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, vurderer, at der mindst mangler 200 betjente i øjeblikket.

”Vi har slet ikke mandskab til at tage os af flere tusinde flygtninge. Der trækkes store veksler på vores medlemmers tid. Derfor bliver Kriminalforsorgen nødt til at ansætte folk, så vi er i stand til at løse opgaverne,” siger han.

Formanden efterlyser desuden bedre information til medarbejderne, som flyttes rundt mellem fængslerne i takt med at institutioner lukkes ned.

”Man må sige, at vi har været gennem et kaotisk forløb gennem de seneste måneder. Fra den ene dag til den anden er medarbejderne blevet bedt om at flytte arbejdsplads. Der er ikke noget at sige til, hvis mange er frustrerede,” siger han.

På Kærshovedgård fik medarbejderne for eksempel at vide midt i november, at fængslet skulle bruges som udrejsecenter fjorten dage senere. Det vil sige 1. december.

”Det er ekstremt kort frist at give medarbejderne,” siger Kim Østerbye.

Venteposition
Kærshovedgård blev tømt for indsatte inden jul, men der er dog stadig ikke kommet flygtninge, oplyser Fængselsforbundets tillidsmand Poul Hansen.

”I første omgang fik vi at vide, at fængslet skulle bruges som asylcenter, men det blev lavet om, så fængslet i stedet skal bruges som udrejsecenter,” siger han.

Han oplyser, at udrejsecentret tidligst kommer i drift i februar.Formentlig bliver det først senere. Det er meningen, at der skal være plads til op til 600 personer, der har fået afslag på asyl, samt udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.

Kriminalforsorgen vil være operatør på centeret sammen med blandt andre Røde Kors. Der etableres en række sikkerhedsforanstaltninger for eksempel opsætning af hegn, elektronisk adgangskontrol og eventuel sektionering.

Men eftersom alle indsatte er flyttet ud, er der meget stille og roligt lige nu, og der er kun få betjente tilbage.

”Vi er i en venteposition. Kortene bliver holdt tæt ind til kroppen fra Udlændingestyrelsens side. Vi ved endnu ikke, hvilke opgaver vi skal tage os af,” siger Poul Hansen.

Sjælsmark
Samtidig med at der etableres udrejsecenter på Kærshovedgård fortsætter udrejsecenteret på Sjælsmark, hvor Kriminalforsorgen også tager sig af driften.

På Sjælsmark skal der være plads til omkring 600-700 personer, hvor der hidtil har været rum til 130.

Udrejsecenteret skal primært tage sig af familier med børn samt afviste asylansøgere, som umiddelbart kan udsendes af landet.

Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Gert Jensen oplyser, at centeret skal være klar med den udvidede kapacitet 1. marts: ”Vi er ved at etablere hegn og gøre bygninger i stand,” siger han.

Vridsløselille
Endelig er Statsfængslet i Vridsløselille det tredje led i Kriminalforsorgens nye flygtningeportefølje.

Her skal der være plads til 1.000 frihedsberøvede flygtninge. Det er for eksempel personer, som ikke ønsker at søge asyl, og derfor opholder sig ulovligt i landet. Antallet er fire gange så stort som de knap 250 indsatte, som der normalt sidder i fængslet.

Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Jesper Dalbye oplyser,at man bliver nødt til at bruge alle tænkelige lokaler, hvis man skal have plads til 1.000 mennesker: ”Det kræver, at vi både bruger værksteder, besøgsgange, gårdtursarealer og meget andet,” siger han. Blandt andet skal fodboldbanerne give plads til en teltlejr.

Foreløbig er der dog kun rykket få flygtninge ind i fængslet. Til gengæld er de mange fængselsbetjente rykket ud, fordi fængslet er blevet tømt for de fleste indsatte. Det gælder dog ikke fængselsbetjent Inge Christensen, som er blevet for at tage sig af flygtninge. Det er en rolle, hun er meget spændt på, og kalder det en ”ny udfordring.”

Reglerne som flygtningene skal indrette sig efter, er dog de samme som de tidligere beboere. ”Det har de det ok med,” siger Inge Christensen.

Hun synes dog, at det er et problem at fængsle mennesker, blot fordi de er flygtninge: ”Menneskeligt synes jeg, at det er et problem. Jeg tror ikke, at man bliver et bedre menneske af at sidde i fængsel.”

Af Søren Gregersen