Det går den forkerte vej i forhold til at fastholde eleverne på fængselsbetjentuddannelsen. Tre ud af ti springer fra. Også blandt transportbetjente er der stort frafald.
Tre skridt frem og et tilbage, sådan kan man kort sagt beskrive udviklingen på Kriminalforsorgens fængselsbetjentuddannelse.
For selvom optaget på uddannelsen er øget i de senere år, så gælder det samme desværre for frafaldet.
I 2016 blev der optaget 111 elever. Samme år var der kun syv, som stoppede.
I 2019 blev der optaget 173 elever, men der var 51 elever, som droppede ud.
Uddannelsen er treårig, så afgangstallene dækker over elever fra flere årgange. Ikke desto mindre er tendensen tydelig. Andelen af frafaldne er øget fra 6 procent til 29 procent i løbet af fire år.
Hvorfor?
Det gode spørgsmål er, hvorfor så mange elever dropper ud?
Desværre har Kriminalforsorgen kun fået input fra 17 af de over 100 elever, som er stoppet de seneste år.
I et svar fra justitsminister Nick Hækkerup til Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), peger han dog på de faktorer, som generelt er årsagen til, at fængselsbetjente fratræder: For det første manglende udviklingsmuligheder, for det andet økonomiske nedskæringer, for det tredje manglende tid til arbejdet med de indsatte, for det fjerde lønnen, for det femte det psykiske arbejdsmiljø og for det sjette dårlig ledelse.
De samme faktorer kommer også til udtryk i et spørgeskema, som Fængselsforbundet sendte til alle elever i slutningen af 2020. Her er der tale om elever, som stadig er i Kriminalforsorgen, men det fremgår af undersøgelsen, at 35 procent overvejer at finde en anden karrierevej.
En elev skriver i kommentarfeltet: ”Det er nok det mest utaknemmelige arbejde, jeg har haft. Alle de ting man skal kunne, og alle de ekstra timer man lægger i det. Og man får stadig dårlig løn, og der er alt for travlt, så det er et stressende job.”
Flere peger på løn og personalepleje som et problem: ”Der er alt for meget nedskæring på alt, både løn og goder. Mange andre jobs giver dobbelt så meget og har bedre arbejdstider,” skriver en elev.
En anden skriver: ”Vi bliver skåret ned konstant, og der er ringe anerkendelse i jobbet.”
Der er også flere, som er foruroliget ved personalemanglen, som trækker veksler på alle medarbejdere – også eleverne.
”Til tider er det rigtigt slemt på grund af det store overbelæg og stressede kollegaer,” skriver en elev. Mens en anden skriver: ”Elever er udelukkende her i fængslet for at dække vagter – det ses og mærkes tydeligt.”
Andelen af frafaldne er øget fra 6 procent til 29 procent i løbet af fire år.
Hver fjerde transportelev stopper
Problemet med elevflugten går igen blandt transporteleverne.
I de to første år med transportbetjente i Kriminalforsorgen er der ansat 190 betjente, af dem er 45 stoppet igen. Det vi sige, at hver fjerde forlader uddannelsen, inden de bliver færdige.
Det overrasker desværre ikke Jonas Kjær Nielsen, som er den ene af Fængselsforbundets to tillidsrepræsentanter i Transport- og Bevogtningsenheden.
Han mener, at der er en grundlæggende modsætning mellem de ting, man som jobansøger bliver stillet i udsigt og det reelle jobindhold.
”Jeg kan desværre godt forstå, at mange af mine kollegaer har valgt at stoppe. De blev fanget af rekrutteringskampagner, som giver et billede af et lille udsnit af de opgaver, vi varetager i afdelingerne, og de får stillet i udsigt, at det er et job med mange udviklingsmuligheder, hvilket efter min mening ikke er helt retvisende.”
Han tror derfor, at mange søger videre til job med større udfordringer: ”Nogle søger ind til politiet, mens andre overvejer at blive fængselsbetjente, og derved blive ansat som tjenestemand, når de får mulighed.”
Hvis faneflugten skal stoppes, er det ifølge Jonas Kjær Nielsen nødvendigt at udvikle jobbet væsentligt: ”Jeg tror, der skal sættes ind over en bred kam både i forhold til personaleudvikling, efteruddannelse og personalepleje for blot at nævne enkelte gavnlige tiltag. Lige nu handler det desværre alene om drift.”
Det sidste vi har brug for
Fængelsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, synes også, det er bekymrende, at så mange betjente dropper ud.
”Det er det sidste, vi har brug for. Vi kæmper i forvejen for at holde på de færdiguddannede kollegaer, og nu har vi også svært ved at holde på eleverne. Det er en meget uheldig udvikling.”
Han er enig i, at der er mange årsager til frafaldet, et hovedproblem er, at jobbet er noget andet, end de forestillede sig.
”Jeg tror, mange bliver overrasket, når de kommer ud i fængslerne og transportenhederne. Man kommer med nogle drømme, som ikke bliver indfriet. På uddannelserne bliver de præsenteret for et job, som ikke holder stik i virkeligheden. Kriminalforsorgen er en presset arbejdsplads både i forhold til økonomi og bemanding,” siger Bo Yde Sørensen.
Eftersyn af uddannelsen
Kriminalforsorgens HR-direktør, Mik Grüning, peger på to ting, som skal stoppe den store afgang: En bedre uddannelse og en bedre praktikvejlederuddannelse.
”Det er afgørende nødvendigt, at vi er i stand til at kunne fastholde vores dygtige medarbejdere. Vi er i øjeblikket i gang med et eftersyn af fængselsbetjentuddannelsen. Noget af det, der er helt afgørende er, at den læring eleverne har på skolen, svarer til den virkelighed, de møder på institutionerne. Det betyder, at vi har rettet opmærksomheden skarpt på overgangen mellem skole og praktik, så denne bliver mere sammenhængende.”
”Vi beskæftiger os også med praktikvejlederordningen. Det gør vi, fordi vi skal have styrket og præciseret praktikvejledernes virke. Når man er elev, er man under uddannelse, og man skal derfor være en del af en uddannelseskultur. Det skal vi interessere os endnu mere for. For det er helt afgørende, at man som ny i Kriminalforsorgen bliver betragtet som ny. Det gør vi blandt andet ved at arbejde med mental parathed, ved at have øget fokus på praktikforløbene og ved løbende at sikre, at vi ledelsesmæssigt har fokus på elevernes trivsel,” siger Mik Grüning.
Værkmestrene holder fast
En positiv nyhed kan dog presses ud af personalestatistikken, og den kommer fra værkmestrene. Fra 2016 til 2019 er der ansat 40 nye værkmesterelever. Kun fire er stoppet.
Ifølge forbundssekretær Mette Nielsen kan det hænge sammen med, at værkmestrene i højere grad får indfriet deres forventninger til jobbet.
”De bruger måske deres håndværksmæssige uddannelse i jobbet som værkmester, så de oplever ikke i samme grad som betjenteleverne, at arbejdet er noget andet, end de troede på forhånd. Desuden får værkmestrene, i modsætning til betjentene, løn i hele uddannelsesforløbet. Det betyder også noget.”
Af Søren Gregersen
