Island har opbygget et straffesystem i verdensklasse med vægt på islandske værdier.
Vores broderfolk i Nordatlanten er på mange måder kommet på fode igen efter finanskrakket i 2008, hvor geyserøkonomien blev så overophedet, at den sprang i luften.
Krakket prægede også de islandske fængsler. Pludselig kunne man møde mænd i slips og laksko på fællesarealerne. Retsopgøret efter finanscirkusset sendte nemlig et stort antal bankfolk i fængsel, og det kan mærkes, når der kun er 198 fanger i alt.
Sådan er det på Island. Landet er lille, så afstanden mellem indsatte og ansatte er kort i fængslerne.
Nu er finansfolkene dog væk igen. Det kunne Fængselsforbundets repræsentanter se på egen hånd, da vi var på besøg i forbindelse med de nordiske fængselsforbunds konference i oktober.
Dansk islæt
Island har fem fængsler, hvoraf to er åbne og tre er lukkede.
Kun en af de fem bygninger er bygget som fængsel. Det er det splinternye fængsel Hólmsheiði i Reykjavik med 56 pladser.
Faktisk er det det første fængselsbyggeri i 150 år. Det seneste ”blev bygget af danskerne i 1800-tallet,” får vi at vide.
Det nye fængsel har dog også dansk islæt. Det er nemlig tegnet af danske arkitekter og ligner på mange måder en miniudgave af Storstrøm Fængsel.
Det er ikke dårligt, ifølge de ansatte. De synes opbygningen og rutinerne fungerer godt.
Alle kender hinanden
Litla-Hraun (lille lava) fængslet sydøst for Reykjavik er også et lukket fængsel, men ligner mere en folkeskole.
Med 87 pladser er det Islands største. Det er dog ikke større, end at alle indsatte kender hinanden. Hvor fængslet i Reykjavik er et højsikkerhedsfængsel, minder Litla-Hraun mere om et åbent fængsel i Danmark.
Det er en af de indsatte enig i, da vi møder ham på vores rundtur: ”Jeg kan meget bedre lide det end fængslet i Reykjavik . Vi har mere frihed her og flere venner.”
”Var det et chok at komme i fængsel?” spørger vi: ”Nej, det er et godt sted. Man kan gå i skole. Tjene penge. Og de fleste ansatte er flinke.”
Fængslet har flere værksteder. Et af dem står for produktionen af alle islandske nummerplader. Et andet vasker biler for lokale virksomheder.
Åbent fængsel højt mod nord
Island har også fængsler i en liga, hvor Danmark ikke kan være med.I landets nordvestlige hjørne ved foden af Kirkj ulfell (kirkefjeld) ligger der en gård på kanten af havet.
Der er et skilt ved indkørslen, som skal holde nysgerrige kinesiske turister væk, men ellers er der ingen tegn på fængselsvæsen.
Til gengæld er der mange får på fængslets 250 hektar. Og det er lige præcis, hvad de indsatte og ansatte bruger det meste af tiden på i Kvíabryggja Fængslet.
Fængslet producerer flere tons fårekød om året, og de 23 indsatte og 6 betjente æder det hele selv.
Menuen står derfor på får året rundt. Stegt får. Kogt får. Røget får. Grillet får. Braiseret får. Og så videre.
”Det er et godt sted at afsone,” siger en indsat i køkkenet og sætter trumf på: ”På verdensplan er det nok unikt af sin art.”
Det har han ret i. Man fornemmer en helt særlig islandsk ånd, som måske hænger sammen med, at befolkningen gennem århundreder har været afhængige af hinanden for at kunne overleve i Nordatlantens hårde klima.
Af Søren Gregersen
